Annonce
Udland

Andenpilot i Nepal-styrt var gift med offer i flystyrt i 2006

Et ATR 72-fly fra det nepalesiske luftfartsselskab Yeti Airlines styrtede søndag ned mellem den nye og gamle lufthavn i byen Pokhara, som ligger i den vestlige del af Nepal. Foto: Prakash Mathema/Ritzau Scanpix
Anju Khatiwada begyndte hos Yeti Airlines, efter at hendes mand døde i flystyrt. Søndag omkom hun i Nepal.

Der var 72 personer om bord på et passagerfly fra Yeti Airlines, som søndag styrtede ned i Nepal.

Iblandt mandskabet var en andenpilot, som mistede sin mand i et flystyrt for 16 år siden. Nærmere bestemt i 2006.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden var pilot for samme nepalesiske luftfartsselskab. Han døde, da et mindre passagerfly styrtede ned, minutter før det skulle lande.

Efter at han døde, begyndte hans enke, Anju Khatiwada, hos Yeti Airlines. Det gjorde hun i 2010.

Søndag omkom hun angiveligt i flystyrtet i Nepal, der beskrives som det værste i tre årtier.

- Hendes mand, Dipak Pokhrel døde i 2006 i et styrt med et Twin Otter-fly fra Yeti Airlines i Jumla, siger Sudarshan Bartaula, talsperson for luftfartsselskabet, til nyhedsbureauet Reuters.

- Hun fik sin pilottræning med pengene, som hun fik fra forsikringen efter sin mands død.

Yeti Airlines-flyet styrtede, efter at det søndag var fløjet fra den nepalesiske hovedstad, Kathmandu. Flyet styrtede ned i en kløft tæt på byen Pokhara.

Årsagen til styrtet er ikke klarlagt.

Flyet var af typen ATR 72, og der var 72 personer om bord. Blandt dem var der 68 passagerer og 4 besætningsmedlemmer.

69 personer, der er omkommet i flystyrtet, er blevet bjærget.

Ifølge Sudarshan Bataula er Anju Khatiwada ikke blevet identificeret, men hun formodes at være omkommet.

Imens indstillede redningsmandskab mandag eftermiddag eftersøgningen af de sidste tre personer, der er savnet.

- Vi beder for et mirakel. Men håbet om at finde nogen i live er lig nul, sagde en ledende lokal embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flyet styrtede ned mellem den gamle lufthavn og den nye lufthavn i byen Pokhara. Byen er landets næststørste og ligger i den vestlige del af Nepal.

Blandt passagererne på flyet var borgere fra Nepal, Indien, Rusland og Sydkorea samt Argentina, Irland, Australien og Frankrig.

Ifølge Reuters er tæt på 350 personer døde i fly- eller helikopterstyrt i Nepal siden 2000. Nepal er hjem for 8 af verdens 14 højeste bjerge.

/ritzau/

  • TOPSHOT-NEPAL-ACCIDENT-AIR
    Et ATR 72-fly fra det nepalesiske luftfartsselskab Yeti Airlines styrtede søndag ned mellem den nye og gamle lufthavn i byen Pokhara, som ligger i den vestlige del af Nepal. Foto: Prakash Mathema/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb