Annonce
Udland

Angivelige rumvæsner fremvises for mexicansk kongres

Lignende fund har tidligere vist sig at være de jordiske rester af mumificerede børn. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Tre fingre på hver hånd og forlængede hoveder. Mexicansk journalist mener at have beviser for rumvæsner.

Mexicanske politikere er blevet fremlagt angivelige beviser for, hvad der påstås at være de jordiske rester af ikkemenneskelige væsner.

Det skete under en høring i Mexicos kongres om fænomenet, der på spansk hedder Fani, men som i resten af verden er kendt som uidentificerede luftfænomener (UAP).

I lang tid har den gængse forkortelse været UFO, der står for uidentificeret flyvende objekt, men betegnelsen er blevet ændret til UAP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politikerne fik tirsdag fremvist to objekter, som den mexicanske journalist og UFO-entusiast Jaime Maussen hævder er ligene af rumvæsner.

De to små kroppe med aflange hoveder bliver opbevaret i glasmontrer og har tre fingre på hver hånd.

Maussen hævder, at de blev gravet frem i Peru nær de forhistoriske Nazca-linjer i 2017, og at de er omkring 1000 år gamle.

Lignende fund har tidligere vist sig at være de jordiske rester af mumificerede børn.

De to små kroppe med aflange hoveder bliver opbevaret i glasmontre og har tre fingre på hver hånd. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

- Jeg mener, at der er en klar bevisførelse for, at vi har med ikkemenneskelige væsner at gøre, som ikke er relateret til nogen andre væsner i vores verden, og at alle muligheder er åbne for enhver videnskabelig institution for at undersøge det, siger Maussen.

- Vi er ikke alene.

Ifølge direktøren for det videnskabelige sundhedsinstitut i den mexicanske flåde, Jose de Jesus Zalce Benitez, er en 3D-rekonstruktion og DNA-analyse blevet foretaget på objekterne.

- Jeg kan bekræfte, at ligene ikke har nogen relation til mennesker, siger han.

Den tidligere pilot i den amerikanske flåde, Ryan Graves, der har deltaget i høringer om lignende fænomener i den amerikanske kongres, vidnede også over for de mexicanske politikere.

Det amerikanske militær udgav i 2021 en rapport, der kortlagde flere end 140 tidligere observationer af UAP'er, som ikke kunne forklares.

Rapporten kom i kølvandet på en lækage af militære optagelser, der viste tilsyneladende uforklarlige hændelser på himlen.

Politikerne blev vist to artefakter, som den mexicanske journalist og UFO-entusiast Jaime Maussen hævder er ligene af rumvæsner. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

På omkring samme tidspunkt bevidnede piloter i den amerikanske flåde, at de regelmæssigt stødte på mærkværdige fartøjer over den amerikanske kyst.

Whistlebloweren David Grusch, en tidligere embedsmand i det amerikanske efterretningsvæsen, hævdede for nylig, at USA's regering er i besiddelse af "intakte og delvist intakte" fremmedartede fartøjer.

/ritzau/Reuters

  • MEXICO-SPACE
    Lignende fund har tidligere vist sig at være de jordiske rester af mumificerede børn. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
  • MEXICO-SPACE
    De to små kroppe med aflange hoveder bliver opbevaret i glasmontre og har tre fingre på hver hånd. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
  • MEXICO-SPACE
    Politikerne blev vist to artefakter, som den mexicanske journalist og UFO-entusiast Jaime Maussen hævder er ligene af rumvæsner. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder