Anklager kræver Karadzic idømt livstid for et folkedrab mere

Anklageren i Radovan Karadzics appelsag ved et FN-tribunal i Haag kræver livsvarigt fængsel til den tidligere præsident for Republika Srpska.

Den 72-årige psykiater er allerede dømt for folkedrab.

Men anklager Katrina Gustafson kræver, at han dømmes for yderligere et tilfælde i forbindelse med krigen på Balkan i 1990'erne.

Karadzic "misbrugte sin enorme magt til at spilde utallige ofres blod. Retfærdigheden kræver, at han straffes med den højst mulige straf - fængsel på livstid", siger Gustafson i retten ifølge nyhedsbureauet AP.

Radovan Karadzic, som studerede i Danmark i 1970'erne, blev i 2016 idømt 40 års fængsel for blandt andet folkedrab.

Den dom valgte han at anke.

Tirsdag siger hans forsvarer i retten, at han slet ikke skal dømmes for folkedrab. Han kræver dommen fra 2016 omstødt.

Karadzic er fundet skyldig i massakren på omkring 8000 muslimske mænd og drenge i byen Srebrenica i Bosnien i juli 1995.

Massakren betegnes som den værste i Europa siden Anden Verdenskrig.

Den 72-årige er også dømt for belejringen af Sarajevo, hvor 10.000 civile døde.

Karadzic, som var leder af Republika Srpska, blev anholdt i en bus i Beograd i 2008. Han havde været på flugt i 11 år.

Hans forsvarer siger, at Karadzic blev offer for en urimelig proces ved det nu nedlagte krigsforbrydertribunal ICTY.

Han blev "formodet skyldig, og på den baggrund konstruerede man en dom for at retfærdiggøre denne formodning", har forsvarer Peter Robinson ifølge nyhedsbureauet AFP sagt.

Karadzic blev i foråret 2016 frifundet for flere andre anklager om folkedrab. Chefanklager Serge Brammertz har blandt andet fremført, at domstolen har taget udgangspunkt i en alt for snæver definition af folkedrab.

De sidste ankesager fra krigen på Balkan føres ved FN-tribunalet MICT i Haag.

Sager er flyttet dertil, efter at man i 2017 lukkede Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY).