Annonce
Udland

Antallet af ebola-dødsfald i Vestafrika stiger til 2793

Ebola-epidemi er tæt på at blive inddæmmet i Senegal og Nigeria, vurderer WHO-eksperter.

Antallet af ebola-dødsfald er steget til 2793 ud af de 5762 personer, der er blevet smittet med ebola i fem lande i Vestafrika.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der mandag fremlægger de seneste opgørelser fra den 18. september.

WHO siger samtidig i en erklæring, at udbruddene af ebola er tæt på at være inddæmmet i Senegal og Nigeria, og der er ikke sket nye dødsfald i Guinea, mens fire er døde i Sierra Leone og 39 i Liberia.

Et separat udbrud af ebola har kostet 40 mennesker livet i Den Demokratiske Republik Congo, hvor der har været 71 tilfælde af sygdommen.

I Sierra Leone forlod millioner af mennesker deres hjem som vanligt mandag, efter at et tre dage langt udgangsforbud blev ophævet søndag. De seks millioner indbyggere i det vestafrikanske land havde fået besked på at blive hjemme i 72 timer i et forsøg på at få epidemien til at tage af.

I de tre døgn blev der konstateret 150 nye tilfælde.

De eneste, der havde lov til at gå udenfor, mens udgangsforbuddet var i kraft, var 28.000 frivillige, der gik fra dør til dør for at finde spor efter ebola og for at instruere folk i, hvordan de undgår sygdommen.

Med sig havde de 1,5 millioner stykker håndsæbe for at opmuntre folk til at huske at vaske hænder.

Udgangsforbuddet er det hidtil drastiske forsøg på at inddæmme det ebola-udbrud, som alene i Sierra Leone har kostet omkring 600 mennesker livet.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet