Annonce
Udland

Arabisk liga dropper Mubarak-ven som chef

Egypten skiftede i sidste øjeblik upopulær kandidat ud ved valg i pan-arabisk samarbejde.

Den egyptiske udenrigsminister, Nabil al-Arabi, blev søndag valgt som leder af Den Arabiske Liga på et tidspunkt, hvor organisationen står over for store udfordringer i forbindelse med de folkelige opstande i regionen.

Det overraskende valg af Arabi, der fik enstemmig opbakning, skete, efter at Egypten havde trukket diplomaten Mustafa al-Fikki ud af valgopgøret umiddelbart før afstemningen blandt de 22 medlemslande.

Fikki, som har gjort tjeneste i regimet under den afsatte egyptiske leder Hosni Mubarak, var blevet voldsomt kritiseret på gaderne i Kairo og også internt i Ligaen.

Arabi fik stående bifald fra de delegerede, efter at formandskabet fra Oman havde præsenteret ham som ny generalsekretær.

- Den arabiske verden går gennem mange kriser. Vi må stå sammen og finde løsninger, sagde Arabi, som end ikke havde fået tid til at forberede en tale efter det usædvanlige valgforløb.

Udenfor begyndte demonstranter, der ville protestere mod valget af Fikki, at juble, da de fik nyheden om valget af Arabi.

Arabi får ikke et let job, men han fik søndag mange opmuntrende ord fra Ligaen.

- Vi er fulde af forhåbninger om, at Den Arabiske Liga under hans lederskab vil åbne nye horisonter for arabisk samarbejde, sagde Syriens ambassadør i ligaen, Yussef al-Ahmad.

De arabiske udenrigsministre var samlet i Kairo for at finde en efterfølger til den tidligere generalsekretær i den panarabiske organisation, Amr Mussa, som stiller op ved det kommende præsidentvalg i Egypten.

Arabi, der er bredt respekteret og en veterandiplomat, er uddannet i international jura i USA, og han var fra 2001 til 2006 en af de 15 dommere ved FN's Internationale Domstol, der dømmer i stridigheder mellem stater. Som ung diplomat var Arabi deltager i Camp David forhandlingerne, der førte til Israels og Egyptens fredsaftale i 1979.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder