Annonce
Udland

Arbejdere truer med første brede strejke mod motownfabrikker

Jim Farley, Ford Motors præsident og administrerende direktør, blev onsdag mødt af spørgsmål om en potentiel kæmpestrejke mod de tre store bilfabrikanter i Detroit, Michigan. Foto: Paul Sancya/Ritzau Scanpix

De tre store bilfabrikker i Detroit i USA risikerer at blive ramt af strejke på samme tid for første gang.

En større konflikt ulmer i den nordlige del af USA, hvor arbejdere på de legendariske bilfabrikker i Detroit har krævet mere i løn og bedre arbejdsvilkår igennem længere tid.

Onsdag aften lokal tid siger arbejdernes fagforening, UAW's, præsident, Shawn Fain, at man nu sandsynligvis vil ramme de tre store amerikanske fabrikanter med en hidtil uset stor strejke.

- Hvis vi gerne vil vinde, er vi formentlig nødt til at tage affære, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forbereder os på at ramme disse firmaer på en måde, som de aldrig har set før.

De tre store bilfabrikanter i USA er Ford Motors, General Motors og Stellantis, som blandt andet ejer bilmærket Chrystler.

De hører alle hjemme i Detroit, der på grund af industrien i 1960'erne fik tilnavnet Motown - en sammentrækning af de to engelske ord motor og town.

Shawn Fain understreger, at UAW ikke er ved at planlægge en strejke, hvor samtlige ansatte udvandrer fra fabrikkerne. Ikke desto mindre vil en koordineret strejke mod alle tre bilgiganter være en historisk stor strejke i den amerikanske bilindustri.

Fagforeningens nuværende overenskomst udløber torsdag aften klokken 23.59 lokal tid i Detroit.

Forhandlinger om en ny er gået i hårdknude, efter at fagforeningen har fremsat krav som en 32-timers arbejdsuge, en 40 procents lønstigning, en pensionsordning og en række andre frynsegoder.

Ford har ifølge Shawn Fain foreslået en 20 procents lønstigning. General Motors har foreslået 18 procent, mens Stellantis har foreslået 17,5 procent. Det er et nøk fra tidligere forslag fra fabrikanterne, men stadig et godt stykke under arbejdernes krav.

Ford advarer om, at bilindustriens fremtid kan være på spil, hvis en aftale ikke kommer i hus.

- Lad os gøre alt, hvad vi kan for at undgå et katastrofalt resultat, lyder det fra bilgiganten.

Ifølge tænketanken Anderson Economic Group, som ligesom Detroit ligger i delstaten Michigan, kan en strejke mod de tre fabrikanter give forsyningsproblemer for biler og ende med at koste over fem milliarder dollar. Det svarer til 34,8 milliarder danske kroner.

USA's præsident, Joe Biden, har opfordret alle parterne til at blive ved forhandlingsbordet og komme frem til en "win-win-aftale, som beholder arbejderne i hjertet af USA's fremtidige bilindustri".

Ifølge Liz Schuler, som er præsident for det amerikanske fagforbund AFL-CIO, ønsker fabriksarbejderne ikke at gå i strejke, men "kan se sig nødsaget til det for at komme frem til en retfærdig aftale".

Hun påpeger, at der allerede har været over 200 strejker i USA i år.

- Det er, fordi økonomien er gået i stykker. Arbejderne er trætte af det, siger hun.

/ritzau/Reuters

  • Auto Workers Strike Plans
    Jim Farley, Ford Motors præsident og administrerende direktør, blev onsdag mødt af spørgsmål om en potentiel kæmpestrejke mod de tre store bilfabrikanter i Detroit, Michigan. Foto: Paul Sancya/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder