Annonce
Udland

Ariana Grande tangerer vild The Beatles-rekord fra 1964

Ariana Grande har haft buldrende succes det seneste år og blev sidste år blandt andet kåret til Årets Kvinde af Billboard. Foto: Mario Anzuoni/Reuters

De tre mest populære sange i USA lige nu kommer alle fra Ariane Grandes nyeste album, "Thank U, Next".

Den amerikanske popstjerne Ariana Grande sætter sig som den første kunstner siden The Beatles i 1964 på både første-, anden- og tredjepladsen på Billboards liste over de mest populære sange i USA.

Det oplyser musikmagasinet Billboard på sin hjemmeside.

Den 25-årige sangerinde indtager den imponerende top-3 med sangene "7 Rings", "Break Up With Your Girlfriend, I'm Bored" og "Thank U, Next".

Sangene kommer fra Grandes nyeste udgivelse, der også hedder "Thank U, Next", og som i øvrigt topper Billboards albumhitliste.

Listen over de mest populære singler i USA hedder Billboard Hot 100.

Den er baseret på både fysiske og digitale afspilninger, afspilninger i radioen samt online streaming - alt sammen i USA.

Den ikoniske britiske gruppe The Beatles formåede to gange i 1964 at sætte sig på alle tre pladser på Billboard Hot 100's top-3.

I april 1964 var det med sangene "Can't Buy Me Love", "Twist and Shout" og "Do You Want to Know a Secret".

Billboard Hot 100 har eksisteret i 60 år, og det er kun Ariana Grande og The Beatles, der har formået at indtage hele listens top-3.

Den canadiske rapper Drake er tidligere kommet tæt på. Sidste år lå han nummer et, to og fire på listen med sangene "Nice for What", "Nonstop" og "God's Plan", der alle var fra albummet "Scorpion".

Ariana Grande kan også glæde sig over at være den kvindelige kunstner nogensinde, der har flest sange i top-40 på listen på samme tid.

Med 11 numre slår hun Cardi B's tidligere rekord, der lød på ni sange.

Ariana Grande har haft enorm succes det seneste år. Hun blev i 2018 også kåret til Årets Kvinde af Billboard.

Denne måned sikrede hun sig sin første Grammy for albummet "Sweetener", der blev kåret til Bedste Popalbum. Den populære sangerinde deltog dog ikke i prisuddelingen på grund af uenigheder med showets producer.

Ariana Grande spiller den 1. oktober i år koncert i Royal Arena i København.

  • FILE PHOTO: Ariana Grande performs
    Ariana Grande har haft buldrende succes det seneste år og blev sidste år blandt andet kåret til Årets Kvinde af Billboard. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet