Annonce
Udland

Aserbajdsjan kulegraver fordeling af grand prix-point

Der tilfaldt ikke Rusland et eneste point fra Aserbajdsjan til lørdagens finale i det internationale melodi grand prix, der blev afholdt i Malmø i Sverige.

Det har nu fået Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, til at beordre, at der iværksættes en officiel undersøgelse af, hvorfor hans land undlod at give Rusland og sangerinden Dina Garipova point.

Både Aserbajdsjans statslige tv-station og Aserbajdsjans ambassadør i Rusland, Polad Bulbuloglu, mener nemlig, at der kan være tale om snyd med stemmeoptællingen, skriver BBC.

Polad Bulbuloglu bekræfter, at præsident Aliyev har bestilt en officiel undersøgelse, og at stemmerne, der bliver afgivet via sms, vil blive optalt på ny.

Vælgere og den officielle jury i Aserbajdsjan bakkede i virkeligheden meget op om den russiske bidrag, siger han.

- Ifølge mine data burde Rusland have modtaget 10 point fra Aserbajdsjan, siger ambassadøren.

Rusland gav det maksimale antal point, 12, til Aserbajdsjan og balladen "Hold Me" sunget af den 21-årige studerende Farid Mammadov. Han blev nummer to i konkurrencen kun slået af danske Emmelie de Forest med sangen "Only Teardrops".

Ruslands bidrag endte på en femteplads ved arrangementet.

Camil Guliyev, der er chef for landets statslige tv, siger, at den mulige fejl er "alvorlig" og "bekymrende".

- Vi håber ikke, at denne hændelse, eventuelt begået af interessegrupper, vil kaste en skygge over det broderlige forhold, der er mellem det russiske og aserbajdsjanske folk, siger han.

20-årige Emmelie de Forest sikrede med sin sejr ved lørdagens finale Danmark værtskabet for den internationale musikbegivenhed næste år.

Danmark har vundet Det Europæiske Melodi Grand Prix to gange før: I 1963 med Grethe og Jørgen Ingman med "Dansevise" og i 2000 med Brødrene Olsen med "Fly on the Wings of Love".

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb