Siden kampe brød ud i april, er 110 personer blevet dræbt i kampe i regionen Nagorno-Karabakh.
Aserbajdsjan og Armenien har mandag taget et skridt mod fred, efter at de to landes præsidenter er blevet enige om at respektere en våbenhvile fra 1994 i den uroplagede region Nagorno-Karabakh.
Kampe brød ud i regionen i april, men Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, og Armeniens ditto, Serzh Sarkisian, er blevet enige om at fortsætte fredssnakken i juni, skriver nyhedsbureauet AFP.
Fredsaftalen er en sjælden fælles sejr for både Rusland og USA. Sammen med Frankrig var de to lande værter ved fredsforhandlingerne, der fandt sted i Wien.
Den fælles sejr kommer, kun en dag før de to lande sammen skal være værter for fredsmøder angående situationen i Syrien.
Mindst 110 personer er blevet dræbt i kampene i Nagorno-Karabakh, og endnu flere er sårede.
Efter et møde med USA's udenrigsminister, John Kerry, den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov og Frankrigs europaminister, Harlem Desir, har de stridende parter udsendt en fælles erklæring.
- Det er blevet understreget, at der ikke findes en militær løsning på konflikten, står der blandt andet i meddelelsen ifølge AFP.
- Præsidenterne understreger deres dedikation til den forestående våbenhvile og en fredfyldt ende på konflikten. En ny runde fredsforhandlinger vil blive afholdt i juni et sted, som bliver aftalt indbyrdes. Målet er at nå en varig aftale, står der videre.
Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men området kontrolleres af etniske armeniere. Både kristne armeniere og muslimske aserbajdsjanere gør krav på området, og den samme konflikt kostede 30.000 mennesker livet tilbage i 1990'erne.
Aserbajdsjan, hvis militære udgifter overstiger hele Armeniens statsbudget, har flere gange truet med at tilbageerobre Nagorno-Karabakh med magt, hvis ikke det kan lykkes ad forhandlingens vej.