Annonce
Udland

Askesky får caribisk tropeø til at ligne vinterlandskab

Dele af den caribiske ø Saint Vincent er fuldstændig uigenkendelige, efter at et vulkanudbrud har begravet flere området i et tykt lag af aske. Foto: -/Ritzau Scanpix

Dele af øen Saint Vincent er blevet begravet i et tykt lag aske, efter at en vulkan fredag gik i udbrud.

Borgere på den caribiske ø Saint Vincent er lørdag morgen vågnet op til et næsten vinterligt landskab, efter at et vulkanudbrud har begravet dele af øen i et tykt lag aske.

Samtidig hænger en kraftig stank af svovl i luften flere steder.

De bizarre scener skyldes vulkanen La Soufrière, der fredag gik i udbrud for første gang siden 1979.

Vulkanen har de seneste dage sendt enorme askeskyer adskillige kilometer op i atmosfæren, og asken har siden lagt sig i et tæt lag på biler, veje og hjem på øen med over 110.000 indbyggere.

Ifølge nyhedsportalen news784.com er sigtbarheden på den nordlige del af øen ekstremt begrænset flere steder, mens asken mere opleves som en tynd dis af støv i hovedstaden Kingstown på sydsiden af øen.

Asken har også spredt sig 175 kilometer østpå, hvor den er begyndt at påvirke naboøen Barbados.

- Alle barbadiere opfordres til at holde sig indendørs, mens tykke skyer af vulkansk aske bevæger sig gennem atmosfæren, oplyser det caribiske katastrofeberedskab på Twitter.

Vulkanudbruddet har sendt tusindvis af mennesker på flugt. Cirka 16.000 mennesker i området omkring vulkanen er blevet bedt om at evakuere sig.

Der er endnu ingen meldinger om omkomne eller sårede.

Østatens premierminister, Ralph Gonsalves, siger lørdag, at der er blevet lukket for vandet på det meste af øen, og at luftrummet over øen også er blevet lukket på grund af asken.

Han oplyser videre, at omkring 3000 mennesker har tilbragt natten til lørdag på tilflugtscentre, og at regeringen har været i kontakt med andre lande for at bede om hjælp.

Både Guyana og Venezuela har sendt skibe med forsyninger til området.

- Det er et kæmpe arbejde, der står foran os, siger han NBC News.

Fire krydstogtsskibe er også ankommet til øen for at fragte folk væk, og 130 mennesker er allerede blevet transporteret til naboøen Saint Lucia.

Forskere fra Det Vestindiske Universitet vurderer, at vulkanudbruddet kan vare flere uger endnu, og at der kan være endnu større udbrud i vente.

Saint Vincent tilhører øgruppen De Små Antiller. Den ligger langs et langt vulkanbælte i det østlige Caribien.

Vulkanudbruddet har sendt tusindvis af lokale på flugt. Der er endnu ingen meldinger om omkomne eller sårede. Foto: -/Ritzau Scanpix
En beboer cykler forbi askedækkede marker i hovedstaden Kingstown. Foto: Lucanus Ollivierre/Ritzau Scanpix
Forskere fra Det Vestindiske Universitet vurderer, at vulkanudbruddet kan vare flere uger endnu. Foto: -/Ritzau Scanpix
Gaderne i byen Georgetown cirka otte kilometer fra vulkanen La Soufrière er blandt de steder, hvor askelaget er tykkest. Foto: Robertson S. Henry/Reuters
  • STVINCENT-VOLCANO-EVACUATION
    Dele af den caribiske ø Saint Vincent er fuldstændig uigenkendelige, efter at et vulkanudbrud har begravet flere området i et tykt lag af aske. Foto: -/Ritzau Scanpix
  • STVINCENT-VOLCANO-EVACUATION
    Vulkanudbruddet har sendt tusindvis af lokale på flugt. Der er endnu ingen meldinger om omkomne eller sårede. Foto: -/Ritzau Scanpix
  • St. Vincent Volcano
    En beboer cykler forbi askedækkede marker i hovedstaden Kingstown. Foto: Lucanus Ollivierre/Ritzau Scanpix
  • STVINCENT-VOLCANO-EVACUATION
    Forskere fra Det Vestindiske Universitet vurderer, at vulkanudbruddet kan vare flere uger endnu. Foto: -/Ritzau Scanpix
  • Ash covers roads a day after the La Soufriere volcano erupted after dekades of inactivity in St Vincent and the Grenadines
    Gaderne i byen Georgetown cirka otte kilometer fra vulkanen La Soufrière er blandt de steder, hvor askelaget er tykkest. Foto: Robertson S. Henry/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet