Annonce
Udland

Australsk delstat erklærer krise og beder om flere vacciner

Gaderne i den australske storby Sydney er usædvanligt tomme i disse dage. Foto: Loren Elliott/Reuters

De australske delstater skændes om, hvorvidt New South Wales skal have særstatus i vaccinetildelingen.

Delstatslederen i New South Wales, Gladys Berejiklian, kalder fredag coronasituationen i Sydney en "national krise".

Det skriver det australske medie ABC.

Med 136 nye smittede fredag er delstaten trods flere ugers nedlukning meget langt fra målet om ingen smitte i samfundet.

Derfor ønsker delstaten, at føderalregeringen sørger for, at Sydney får flere vaccinedoser - et ønske, der bliver mødt med modstand fra andre delstater.

Berejiklian advarer blandt andet om, at udbruddet i Sydney potentielt kan "sive" til andre dele af landet, da ingen delstatsgrænse er "perfekt".

- Hvis New South Wales kan inddæmme virusset og være i sikkerhed, så kan nationen også, siger hun ifølge ABC.

Kun 15 procent af den australske befolkning er færdigvaccineret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det tal skal hurtigt op i Sydney, mener delstatslederen.

- Vi ved, at der nogle steder i Australien er meget få smittede eller ingen smittede, siger Berijiklian ifølge Reuters ved et pressemøde.

- Vi er nødt til i det mindste at få givet det første stik til så mange som muligt i de ramte lokalsamfund, og det er derfor, vi beder om, at den nationale vaccinestrategi får et nyt fokus.

Berijiklians kommentarer møder imidlertid modstand i andre dele af landet.

- Vi bliver nødt til at være meget forsigtige, når vi tager en diskussion om, hvem vi prioriterer, siger Daniel Andrews, som er politisk leder for Australiens næststørste delstat, Victoria.

Victorias borgere er som minimum sendt i nedlukning til næste tirsdag. Fredag var der 14 nye smittede, hovedsageligt i storbyen Melbourne.

Delstaten South Australia er også under nedlukning, og her afviser delstatsleder Steven Marshall pure Berijiklians forespørgsel.

- Jeg ønsker ikke at sende nogle af vores vaccinedoser til noget som helst andet sted, siger han ifølge Reuters.

Emnet skal diskuteres fredag på et møde mellem landets premierminister, Scott Morrison, og delstatslederne.

Takket være hurtige nedlukninger, effektiv smitteopsporing og borgernes velvilje er det lykkedes Australien at slå lignende udbrud ned flere gange.

Derfor er landets coronatal under pandemien også relativt lave sammenlignet med andre lande med lige over 32.400 smittetilfælde og 915 døde med covid-19 under pandemien.

Den nuværende nedlukning er den anden i Sydney siden den første i marts sidste år.

  • A COVID-19 lockdown remains in place as outbreak of new cases affects Sydney
    Gaderne i den australske storby Sydney er usædvanligt tomme i disse dage. Foto: Loren Elliott/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang