Annonce
Udland

David Cameron gør sensationelt comeback: Bliver udenrigsminister

Den tidligere britiske premierminister David Cameron fotograferet mandag på vej ind i Downing Street 10. Da han kom ud igen, var han ny udenrigsminister. Hans navn er forbundet med den britiske udtræden af EU. Foto: Suzanne Plunkett/Reuters
Tidligere premierminister David Cameron, der udskrev og tabte EU-afstemning, skal være udenrigsminister.

David Cameron, der udskrev den britiske afstemning om EU-medlemskab, er mandag blevet udpeget til udenrigsminister.

Det bekræfter regeringen i London ifølge dpa.

Cameron, der førte kampagne for et britisk ja til EU, valgte umiddelbart efter folkeafstemningen om EU-medlemskab i 2016 at trække sig som konservativ premierminister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For han tabte afstemningen. I 2020 trådte Storbritannien helt ud af EU.

Han blev af modstandere i sit eget Konservative Parti og oppositionen beskyldt for at have udskrevet folkeafstemningen for at tryne de såkaldt brexiteers i sit eget parti.

Cameron har siden 2016 været marginaliseret som politiker, og de færreste har troet på et politisk comeback.

Premierminister Rishi Sunak har i forbindelse med hans udpegning - og med kong Charles' godkendelse - gjort Cameron til medlem af Overhuset. Det er en betingelse for at blive minister, at man er medlem af et af de to parlamentariske kamre.

Cameron var formand for Det Konservative Parti fra 2010 til 2016. Som 43-årig blev han i 2010 premierminister og sad frem til sin afgang i 2016.

Den nuværende udenrigsminister, James Cleverly, er mandag udpeget til indenrigsminister i forbindelse med en regeringsrokade.

Han afløser Suella Braverman, der mandag fik en regulær fyreseddel af premierminister Sunak.

Braverman, der i lang tid har været en kontroversiel konservativ politiker, er især kommet i modvind efter kommentarer om Gaza-demonstranter.

Ifølge dpa er premierminister Rishi Sunak skredet til handling og har fyret Braverman efter en artikel, som regeringen ikke havde godkendt.

I artiklen kritiserer hun folk, der demonstrerer til fordel for palæstinenserne.

/ritzau/

  • Former British Prime Minister David Cameron walks outside 10 Downing Street in London
    Den tidligere britiske premierminister David Cameron fotograferet mandag på vej ind i Downing Street 10. Da han kom ud igen, var han ny udenrigsminister. Hans navn er forbundet med den britiske udtræden af EU. Foto: Suzanne Plunkett/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder