Annonce
Udland

Belgiens konge beklager DRCongos fortid som koloni

Belgiens kong Philippe, der her ses sammen med dronning Mathilde, Belgiens kong Philippe udtrykker sin "dybeste beklagelse" over DRCongos fortid som belgisk koloni. Foto: Pool/Reuters

Kong Philippe beklager i brev til DRCongos præsident fortidens kolonitid, som "stadig smerter i dag".

Belgiens kong Philippe udtrykker sin "dybeste beklagelse" over DRCongos fortid som belgisk koloni.

- Jeg ønsker at udtrykke min dybeste beklagelse for fortidens sår, som stadig smerter i dag ved den diskrimination, som stadig er i vore samfund, skriver Philippe i et brev til DRCongos præsident, Felix Tshisekedi, i anledning af 60-årsdagen for det afrikanske lands uafhængighed.

Det er første gang, Belgien udtrykker beklagelse over dets fortidige handlinger i DRCongo, som er Afrikas næststørste land.

Beklagelsen kommer efter udbredte uroligheder og demonstrationer i USA og mange andre lande mod racisme og politibrutalitet.

Protesterne, som også har været rettet mod kolonitiden og fortidens slaveri, blev udløst, da den sorte amerikaner George Floyd døde under en brutal anholdelse i byen Minneapolis.

DRCongo er med 84 millioner indbyggere et af Afrikas mest folkerige lande.

Landet var en belgisk koloni fra 1884 til 1960. Det blev uafhængigt som Belgisk Congo og ændrede navn til Zaire fra 1971 til 1997, hvor landets navn blev ændret til DRCongo.

Philippe blev konge i 2013, da hans far, kong Albert II, abdicerede i en alder af 79 år.

DRCongo er rigt på ressourcer, som gennem årtier er blevet udnyttet af andre lande, udenlandske selskaber, oprørsgrupper og kriminelle. Ligeså har borgerkrige forhindret landet i at udnytte sine store værdier.

I de seneste to årtier har Belgien gravet i fortidens overgreb i landet, som blev kaldt kong Leopold II's personlige koloni.

Historikere siger, at millioner af afrikanere i det, som nu er DRCongo, blev dræbt, lemlæstet eller døde af sygdomme i blandt andet gummiplantagerne.

Kong Philippe nævner i sit brev ikke kong Leopold II ved navn, men han siger, at "der blev begået voldshandlinger og grusomheder", der belaster vores kollektive erindring.

Philippe siger, at han vil kæmpe mod alle former for racisme.

I de seneste uger er adskillige statuer af Leopold, som regerede fra 1865 til 1909, blevet overhældt med maling eller delvist ødelagt. En del institutioner har flyttet buster og statuer af den tidligere konge.

  • Belgiens kong Philippe, der her ses sammen med dronning Mathilde, Belgiens kong Philippe udtrykker sin "dybeste beklagelse" over DRCongos fortid som belgisk koloni. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet