Annonce
Udland

Belgisk politi offentliggør video fra museumsdrab

Politiet i Belgien offentliggør søndag videobilleder af den mand, der dræbte fire mennesker under et angreb på det jødiske museum i Bruxelles.

Mandens ansigt kan ikke ses på optagelserne, fordi han bærer en kasket.

Videoen viser manden gå ind på museet, mens han tager en Kalasjnikov ud af sin taske og åbner ild med stormgeværet mod sine ofre - et israelsk par, en fransk kvinde og en ung belgier - gennem en dør.

Angrebet fandt sted lørdag på det jødiske museum, og politiet i Belgien leder søndag på højtryk efter gerningsmanden, der endnu ikke er identificeret.

Han beskrives som af gennemsnitlig højde og atletisk af bygning. Han udførte angrebet målrettet og roligt, hvorefter han forlod gerningsstedet til fods.

Politiet håber, at videoen får vidner til at komme med nye oplysninger i sagen.

Viceanklager Ine Van Wymersch appellerede tidligere søndag på et pressemøde til offentligheden om hjælp til at finde manden bag angrebet. Hun tilføjede, at hun ikke kunne bekræfte, om der var tale om et terrorangreb eller en antisemitisk handling, men at alle spor var åbne.

Frankrigs præsident, François Hollande, der befinder sig i Sydfrankrig for at stemme til EU-Parlamentet, siger, at der ikke er nogen tvivl om angrebets antisemitiske karakter.

Kort efter skudepisoden anholdt belgisk politi en mistænkt, men han blev løsladt efter endt afhøring, da han viste sig ikke at have haft noget med angrebet at gøre bortset fra, at han var på stedet som øjenvidne.

Drabene blev begået lørdag. Søndag stemmer belgierne både til EU-Parlamentet og det belgiske parlament, men skuddramaet har kastet en skygge over valget.

- En valgdag er normalt en hyldest til demokratiet. I dag er den formørket af sorte skyer. Det ligger alle på sinde. I Belgien er vi ikke vant til den slags barbariske handlinger, siger landets premierminister, Elio Di Rupo.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud