Annonce
Udland

Benamputeret ukrainsk krigsoffer går viralt med bryllupsdans

Landminer har udviklet sig til et dødeligt problem for lokalbefolkningen i Ukraine efter Ruslands invasion. Her ses et advarselsskilt i Donetsk-regionen i den østlige del af landet. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
23-årig sygeplejerske trådte en måned inde i Ruslands invasion af Ukraine på en landmine. Nu er hun gift.

En ung ukrainsk sygeplejerske, der for en måned siden trådte på en landmine og siden fik amputeret begge sine ben, er gået viralt på internettet.

Det er sket, efter at hun har delt en video fra et hospital i den vestlige by Lviv af sin første bryllupsdans med sin nye ægtemand.

Det skriver avisen The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I videoen kan gommen Viktor Vasyliv ses løfte sin brud, Oksana Balandina, op i sine arme, inden de danser rundt mellem hospitalssengene.

Det er et øjeblik, som ingen af de to 23-årige troede, de skulle dele, efter at Oksana 27. marts trådte på en landmine, da hun sammen med Viktor var på vej hjem i landsbyen Lysytsjansk i den østlige region Luhansk.

- Jeg nåede kun at råbe til ham: "Skat, pas på!", siger Oksana tirsdag til nyhedsbureauet Reuters om det skæbnesvangre øjeblik.

- Han så på mig, da minen eksploderede. Jeg faldt ned og lå med hovedet på jorden. Der var en ekstrem larm i mit hovedet. Derefter vendte jeg mig rundt og begyndte at rive mit tøj af.

Viktor, der gik bag hende, da minen sprang, kom ikke til skade.

- Da det skete, opgav jeg håbet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg så hende ikke bevæge sig, siger Viktor Vasyliv til Reuters.

- Hvis det ikke var for Oksana, så ved jeg ikke, hvad der kunne være sket. Hun er så stærk. Hun besvimede ikke engang. Det var Oksana, der koordinerede, hvad vi gjorde.

Den nye brud har brugt den seneste måned på at blive behandlet på forskellige hospitaler i Ukraine. Det stod dog hurtigt klart, at begge hendes ben og fire fingre på hendes venstre hånd ikke stod til at redde.

Oksana fortæller, at hun siden har brugt mange dage på at slippe ud af mørket.

- Jeg ønskede ikke at leve. Jeg ville ikke leve sådan et liv (som amputationspatient, red.). Jeg har to børn. Jeg ville ikke have, at de skulle se mig sådan her. Jeg ville ikke være en byrde for min familie.

- Men takket være den støtte, jeg har fået, har jeg accepteret det. Jeg er nødt til at fortsætte med at leve. Det her er ikke verdens ende. Hvis Gud lod mig leve, så er det min skæbne, siger hun.

Oksana Balandinas syvårige søn og femårige datter er i sikkerhed hos deres bedsteforældre i Poltava-regionen i det centrale Ukraine.

Nu drømmer den unge sygeplejerske ifølge Reuters om at rejse til Tyskland med sin mand og sine børn for at få benprotester og fortsætte sin rehabilitering.

/ritzau/

  • Russia''s attack on Ukraine continues, in Donetsk region
    Landminer har udviklet sig til et dødeligt problem for lokalbefolkningen i Ukraine efter Ruslands invasion. Her ses et advarselsskilt i Donetsk-regionen i den østlige del af landet. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder