Annonce
Udland

Berlusconi får statsbegravelse i et splittet Italien

Silvio Berlusconis familie blev mødt af den store folkemængde uden for katedralen i Milano. Fra venstre er det hans døtre Eleonora og Barbara og hans søn Luigi. Berlusconi havde i alt fem børn. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Italiens højreorienterede regering har erklæret onsdag for officiel sørgedag for afdøde Berlusconi.

Katedralen i Milano var onsdag eftermiddag pakket med folk, der var mødt op til statsbegravelsen af den mangeårige premierminister Silvio Berlusconi.

Men det var en statsbegravelse, der splitter italienerne.

Berlusconi døde mandag. Han blev 86 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ikke en fast tradition i Italien for statsbegravelser af tidligere premierministre.

Landets højreorienterede regering, som Berlusconis parti, Forza Italia, er en del af, havde dekreteret, at onsdag var en officiel sørgedag.

Cirka 2300 mennesker var samlet i kirken. Blandt dem Italiens præsident, Sergio Mattarella, og premierminister Giorgia Meloni.

Også Italiens tidligere premierministre Mario Draghi og Mario Monti og EU-kommissær Paolo Gentiloni var på plads, da kisten med Berlusconi nåede frem til katedralen i Milano.

Kisten med den afdøde italienske premierminister Silvio Berlusconi bæres ind i katedralen i Milano. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix

Mange tusinde menige italienere var mødt op ved katedralen for at tage afsked med en mand, de betragtede som en stor reformator.

Uden for den gotiske kirkebygning var der lagt blomster og AC Milan-bannere til minde om Berlusconi, der gennem mere end 30 år ejede den italienske fodboldklub.

Men andre fremtrædende italienere havde meddelt, at de ikke ønskede at deltage i nogen statsbegravelse.

Det gjaldt blandt andet tidligere premierminister Giuseppe Conte, der kaldte bisættelsen en "upassende helliggørelse" af Berlusconi.

Den officielle sørgedag er blevet markeret ved, at offentlige institutioner i Italien har flaget på halv stang.

Alle har dog ikke ønsket at rette ind. Blandt andet har universitetet i Siena i Toscana nægtet at markere Berlusconis dødsfald.

Ifølge universitetets rektor, Tomaso Montanari, ville hans universitet "miste al uddannelsesmæssig og moralsk troværdighed", hvis det valgte at flage på halv til ære for den tidligere premierminister.

Blandt de udenlandske gæster ved Berlusconis begravelse var Ungarns premierminister, Viktor Orban, oliestaten Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani, og Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudani.

/ritzau/Reuters

  • Italy Berlusconi Funeral
    Silvio Berlusconis familie blev mødt af den store folkemængde uden for katedralen i Milano. Fra venstre er det hans døtre Eleonora og Barbara og hans søn Luigi. Berlusconi havde i alt fem børn. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
  • ITALY-POLITICS-BERLUSCONI-FUNERAL
    Kisten med den afdøde italienske premierminister Silvio Berlusconi bæres ind i katedralen i Milano. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder