Annonce
Udland

Berømt skuespiller kvitter Oxfam efter sexbeskyldninger

Skuespilleren Minnie Driver vender ryggen til Oxfam som følge af beskyldninger mod tidligere nødhjælpsmedarbejdere om seksuelt misbrug af kvinder i katastroferamte lande. Den 48-årige brite har i 20 år været såkaldt global ambassadør for Oxfam. Foto: Reuters/Danny Moloshok/arkiv

Skuespilleren Minnie Driver vil ikke længere sættes i forbindelse med skandaleramt nødhjælpsorganisation.

Den Oscar-nominerede britiske skuespiller Minnie Driver trækker sig som global ambassadør for den store britiske nødhjælpsorganisation Oxfam.

Det sker som reaktion på beskyldninger mod Oxfam-medarbejdere, om at de i Haiti og Tchad har haft sex med prostituerede, skriver Sky News og andre britiske medier.

Minnie Driver har i årevis været et af Oxfams mest kendte ansigter udadtil.

Den britiske skuespiller er den første kendis til at kvitte Oxfam som følge af sexskandalen.

I en udtalelse til avisen The Telegraph siger hun blandt andet:

- Jeg er intet mindre end forfærdet over beskyldningerne mod Oxfam International. På ingen som helst måde overvejer jeg at fortsætte min støtte til denne organisation eller dens ledere.

I et tweet uddyber hun:

- Jeg er ødelagt på vegne af de kvinder, som blev udnyttet af personer, der var udsendt for at hjælpe dem.

Ifølge søndagens udgave af The Times betalte en gruppe tidligere Oxfam-medarbejdere for sex, mens de var udsendt til jordskælvskatastrofen i Haiti i 2010. Oplysningerne stammer fra anonyme kilder.

Oxfams daværende landechef i Haiti, en belgier, og flere af hans kolleger skulle angiveligt have holdt fester i en lejet villa med unge lokale piger.

Oxfam har fordømt de tidligere ansatte, og afvist beskyldninger om, at organisationen har holdt hånden over dem.

Den britiske udviklingsminister, Penny Mordaunt, har reageret skarpt på afsløringerne. Ifølge hende er de tegn på "manglende moralsk ledelse". Ministeren vil have sagen belyst fra alle sider, sagde hun søndag ifølge Reuters.

Som global ambassadør har den 48-årige Minne Driver på vegne af Oxfam blandt andet besøgt Thailand og Cambodja.

I 2004 optrådte hun i en velgørenhedskoncert for nødhjælpsorganisationen i London sammen med stjerner som Chris Martin, Razorlight og REM.

I filmens verden er hun især kendt for sin rolle i "Good Will Hunting". Hun blev i 1998 nomineret til en Oscar som bedste kvindelige birolle for præstationen.

  • World Premiere of
    Skuespilleren Minnie Driver vender ryggen til Oxfam som følge af beskyldninger mod tidligere nødhjælpsmedarbejdere om seksuelt misbrug af kvinder i katastroferamte lande. Den 48-årige brite har i 20 år været såkaldt global ambassadør for Oxfam. Foto: Reuters/Danny Moloshok/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang