Annonce
Udland

Betjent i USA sigtes i sag om uskyldig sort kvindes død

Storjuryens afgørelse i sagen om Breonna Taylor blev ikke taget godt imod af de mennesker, der onsdag har forsamlet sig på Jefforson Square Park i Louisville, Kentucky. Foto: Carlos Barria/Reuters

Breonna Taylor døde, da hun blev skudt flere gange af politiet, der uden varsel stormede hendes lejlighed.

En enkelt politibetjent sigtes for "hensynsløst at udsætte andre for fare" i sagen om den sorte kvinde Breonna Taylors død.

Det har en storjury i Kentucky onsdag afgjort, oplyser dommer Annie O'Connell. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der rejses ikke andre sigtelser, lyder juryens beslutning.

Breonna Taylors død har ligesom den sorte mand George Floyds død i politiets varetægt været med til at udløse de mange protester mod racisme og politivold i USA og internationalt.

Den 26-årige kvinde mistede livet, da hun 13. marts blev skudt af politiet i sin lejlighed for øjnene af sin kæreste.

Det skete, da tre civilklædte betjente uden varsel stormede hendes lejlighed i Louisville, Kentucky, for at gennemføre en narkoransagning.

Der blev ikke fundet narkotika i lejligheden, og hun var ikke selv under mistanke.

Breonna Taylors kæreste greb under ransagningen selv en pistol og udvekslede skud med politiet. Han har efterfølgende forklaret, at han troede at de civilklædte betjente var kriminelle, skriver nyhedsbureauet AFP.

Betjentene, der ikke havde tændt deres kropskameraer, skød Breonna Taylor gentagne gange.

I alt seks skud ramte hende. Et af dem var dødeligt, oplyser delstatens justitsminister, Daniel Cameron, på et pressemøde onsdag om juryens afgørelse.

To af betjentens skud kan retfærdiggøres, da de besvarede skuddene fra Breonna Taylors kæreste.

Men den tredje betjent, Brett Hankison, har opført sig hensynsløst, lyder juryens vurdering.

Han kan dermed blive idømt op til fem års fængsel, oplyser Daniel Cameron.

En skare af mennesker har forud for afgørelsen samlet sig på Jefferson Square Park i Louisville, som har været samlingspunkt for talrige demonstrationer mod racisme.

Borgmesteren i Louisville, Greg Fischer, har forud for onsdagens afgørelse annonceret et udgangsforbud, som begynder klokken ni onsdag aften. Udgangsforbuddet vil gælde i 72 timer.

- Jeg opfordrer alle til at ty til fredelige protester, sagde borgmesteren, kort før at afgørelsen blev præsenteret.

I maj blev der som følge af sagen indført forbud mod at politiet i Louisville må udføre ransagninger uden varsel.

En storjury har onsdag afgjort, at kun en af de tre civilklædte betjente, der i marts skød Breonna Taylor, da de uden varsel ransagede hendes lejlighed, bliver sigtet i sagen. Foto: Carlos Barria/Reuters
  • Announcement of a grand jury''s decision in the criminal case against police officers involved in the death of Breonna Taylor in Louisville
    Storjuryens afgørelse i sagen om Breonna Taylor blev ikke taget godt imod af de mennesker, der onsdag har forsamlet sig på Jefforson Square Park i Louisville, Kentucky. Foto: Carlos Barria/Reuters
  • Announcement of a grand jury''s decision in the criminal case against police officers involved in the death of Breonna Taylor in Louisville
    En storjury har onsdag afgjort, at kun en af de tre civilklædte betjente, der i marts skød Breonna Taylor, da de uden varsel ransagede hendes lejlighed, bliver sigtet i sagen. Foto: Carlos Barria/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet