Annonce
Udland

Biden beder om lov til at sende milliarder til Ukraine og Israel

Joe Biden vil sende milliardstore beløb til både Ukraine og Israel. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Joe Biden har anmodet Kongressen om at godkende en milliardstor hjælpepakke. Det kan dog have lange udsigter.

USA's præsident, Joe Biden, har fredag bedt Kongressen om at godkende en hjælpepakke til en værdi af knap 106 milliarder dollar - 750 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pengene skal blandt andet gå til at hjælp Ukraine og Israel og være med til at styrke sikkerheden ved den amerikanske grænse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår ikke umiddelbart, hvordan pengene skal sikres fra USA's Kongres, hvis ene kammer - Repræsentanternes Hus - står uden en formand.

Uden formand er Repræsentanternes Hus reelt lammet og kan ikke vedtage nye love - eller eksempelvis godkende Bidens milliardhjælp. Derfor kan hjælpepakken potentielt have lange udsigter.

Bidens anmodning kommer, få dage efter at Joe Biden var på besøg i Israel.

Her lovede han fuld støtte til israelerne i kølvandet på den militante gruppe Hamas' angreb lørdag den 7. oktober. Over 1400 israelere blev dræbt.

Ifølge det amerikanske medie National Public Radio (NPR) anmoder Joe Biden om 14,3 milliarder dollar til at støtte Israels kamp mod Hamas.

Den største andel af hjælpepakken skal dog gå til Ukraine. Biden har ifølge NPR bedt om lov til at sende 61,4 milliarder dollar til ukrainerne.

Joe Bidens hjælpepakke inkluderer blandt andet også 9,15 milliarder dollar til nødhjælp til folk i Israel, Gazastriben og Ukraine.

13,6 milliarder skal gå til at styrke sikkerheden ved USA's grænse.

7,4 milliarder dollar skal gå til at hjælpe "flere lande" med at stå imod over for Kina, siger den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan ifølge NPR.

Repræsentanternes Hus, der sammen med Senatet udgør USA's Kongres, er i færd med at finde en afløser for den tidligere formand Kevin McCarthy.

McCarthy gik af den 3. oktober efter en afstemning i kammeret.

Repræsentanternes Hus stemmer fredag for tredje gang om, hvorvidt den republikanske formandskandidat, Jim Jordan, skal godkendes.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: U.S. President Joe Biden delivers an address to the nation from the Oval Office of the White House in Washington
    Joe Biden vil sende milliardstore beløb til både Ukraine og Israel. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder