Annonce
Udland

Biden hæver flygtningeloft i USA til 62.500 efter kritik

Præsident Joe Biden og førstedame Jill Biden ankom mandag med helikopter til Det Hvide Hus efter et besøg i Virginia. Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix

Den tidligere regerings loft på 15.000 flygtninge årligt afspejler ikke USA's værdier, siger Joe Biden.

Joe Biden har genoplivet en plan om at hæve loftet for antallet af flygtninge, som hvert år får lov til at komme ind i USA, til 62.500.

Det fortæller den amerikanske præsident mandag.

Udmeldingen kommer, efter at Joe Biden har fået skarp kritik fra flere af sine demokratiske partifæller i Kongressen, fordi han stik imod et tidligere løfte valgte at fastholde USA's årlige flygtningekvote på 15.000.

I en erklæring udtaler Biden, at han ønsker at "gøre op med det historisk lave antal på 15.000, som blev fastsat af den tidligere administration, da det ikke afspejler USA's værdier som en nation, der byder flygtninge velkommen og støtter dem".

- Det er vigtigt allerede at handle i dag for at fjerne enhver tvivl blandt flygtninge overalt i verden. De har i forvejen lidt alt for meget og er spændte på, at deres nye liv begynder, siger Joe Biden.

Kort efter sin tiltrædelse som præsident i januar lovede Biden at hæve flygtningeloftet til 65.500.

Men godt to måneder senere overraskede han, da han pludselig vendte på en tallerken og sagde, at han ville fastholde antallet af flygtninge på samme rekordlave niveau som under forgængeren Donald Trump.

Biden siger mandag, at det er tvivlsomt, at USA vil være i stand til at byde 62.500 flygtninge velkommen inden udgangen af det nuværende budgetår, der slutter 30. september.

- Den triste sandhed er, at vi ikke når op på 62.500 i år. Vi arbejder så hurtigt, vi kan, for at rette op på den skade, der er blevet gjort de seneste fire år. Men det tager tid, siger Joe Biden.

Biden har angiveligt været bekymret for at lukke flere flygtninge ind i landet på et tidspunkt, hvor strømmen af latinamerikanske migranter er uhørt kraftig ved grænsen mellem Mexico og USA.

Donald Trump forsøgte i sine fire år som præsident at begrænse antallet af migranter til USA. Det lave antal flygtninge var en af måderne at gøre det på.

  • Præsident Joe Biden og førstedame Jill Biden ankom mandag med helikopter til Det Hvide Hus efter et besøg i Virginia. Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik