Annonce
Udland

Biden har bedt Fauci om at fortsætte som covid-19-rådgiver

Joe Biden har bedt topsundhedseksperten Anthony Fauci (billedet) om at blive en del af den nye administrations covid-19-hold. (Arkivfoto) Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix

Når der er givet grønt lys for en kommende vaccines sikkerhed, vil Joe Biden tage den offentligt, siger han.

Den kommende præsident i USA, Joe Biden, har bedt den amerikanske ekspert i smitsomme sygdomme Anthony Fauci om at fortsætte i sit job og fungere som den øverste medicinske rådgiver for den nye administrations covid-19-hold.

Det fortæller Joe Biden i et interview med CNN sent torsdag aften dansk tid.

I interviewet siger Biden også, at han vil tage vaccinen, når Fauci giver grønt lys for vaccinens sikkerhed. Den 78-årige kommende præsident vil tage den offentligt, siger han.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed følger Joe Biden i fodsporene af de tre tidligere amerikanske præsidenter Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton, der alle har tilbudt frivilligt at lade sig vaccinere for rullende kameraer.

På den måde håber de på at være med til at få den offentlige tiltro til sikkerheden af en kommende coronavaccine til at vokse i USA.

Freddy Ford, der er stabschef for George W. Bush, sagde til CNN onsdag, at Bush allerede har rakt ud til Anthony Fauci og Det Hvide Hus for at høre, hvordan han kan hjælpe med at promovere en kommende vaccine.

Ifølge The New York Times har meningsmålinger vist, at op mod 40 procent af amerikanerne er skeptiske i forhold til en vaccine.

Anthony Fauci mødtes tidligere torsdag med Joe Bidens overgangshold for at drøfte håndteringen af coronapandemien.

I et interview med CBS News fortalte Fauci forud for mødet, at han allerede har talt med Joe Bidens kommende stabschef, Ron Klain, et par gange.

Anthony Fauci har været en profileret ekspert i den arbejdsgruppe i Det Hvide Hus, der arbejder med bekæmpelse af coronakrisen.

Han er blevet et særdeles velkendt ansigt på amerikansk tv, hvor han ofte bliver bedt om at give sit bud på, hvordan regeringen bør bekæmpe pandemien.

Det har resulteret i kold luft mellem Fauci og præsident Donald Trump, der har valgt sin egen strategi og ofte har ignoreret Anthony Faucis anbefalinger.

I interviewet med CNN torsdag aften lokal tid siger Joe Biden også, at han vil bede amerikanerne om at bære mundbind de første 100 dage, efter at han er blevet indsat som USA's præsident.

- Bare 100 dage med mundbind, ikke for evigt. 100 dage. Og jeg tror, at vi vil se en markant reducering (i antallet af smittetilfælde, red.), siger han.

Biden indsættes som præsident 20. januar.

Interviewet med CNN er det første fælles interview med Joe Biden og den kommende vicepræsident Kamala Harris, efter at Biden vandt præsidentvalget.

  • Joe Biden har bedt topsundhedseksperten Anthony Fauci (billedet) om at blive en del af den nye administrations covid-19-hold. (Arkivfoto) Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet