Annonce
Udland

Blinken ankommer til Beijing til hårde forhandlinger

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, på vej ned ad flytrappen i lufthavnen i Beijing. Foto: Mark Schiefelbein/Reuters
Rusland, Taiwan og TikTok er blandt de kontroversielle emner, som USA's udenrigsminister vil tale med Kina om.

USA's udenrigsminister er torsdag landet i Kinas hovedstad med en opfordring til, at de to lande løser deres uenigheder "ansvarligt".

Rammen er sat for hårde forhandlinger mellem parterne, skriver nyhedsbureauet AFP.

Antony Blinken ventes at tage hul på en række af de emner, der for alvor skiller de to lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder Kinas støtte til Rusland og Kinas handlinger over for Taiwan.

Omvendt vil Kina pege på de handelshindringer, som det beskylder USA for at have sat i værk. Det gælder senest Kongressens beslutning om at lukke det kinesiske sociale medie TikTok, medmindre det bryder båndet til Kina inden for et år.

Fredag skal Blinken møde den kinesiske ledelse. Muligvis træffer han også præsident Xi Jinping.

- Det skal styrke kommunikationslinjerne og reducere risikoen for fejlberegninger og konflikt, sagde en højtstående amerikansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet dpa forud for besøget.

- Han (Blinken, red.) vil klart og ærligt fortælle om vores bekymringer.

- Både når det gælder menneskerettigheder og de uretfærdige økonomiske, handelsmæssige og globale konsekvenser af Kinas industrielle overkapacitet, og når det gælder Kinas støtte til Ruslands forsvarsindustri, sagde han.

Tilbage i november mødtes USA's præsident, Joe Biden, og Kinas præsident, Xi Jinping. Siden har der været en række gensidige møder mellem ministre fra de to lande. Men forholdet mellem dem er ikke godt.

Xie Feng, Kinas ambassadør i USA, har på Harvard University holdt en tale og omtalt forholdet.

- Kina spiller ikke på, at USA taber. Eller blander sig i USA's valg eller interne anliggender. Kina er villig til at være partner og ven med USA, sagde han i talen ifølge en erklæring, som ambassaden har udsendt ifølge Reuters.

- Hvis USA fortsætter med at blande sig i Kinas interne anliggender og skade Kinas interesser, når det gælder spørgsmål om Taiwan, Hongkong, Xinjiang, Tibet og Det Sydkinesiske Hav, hvordan kan vi så bevare bundlinjen med bilaterale forbindelser uden at se på, hvordan rækværket er sat op?

Spørgsmålet om Taiwan og øens ret til demokrati har i årtier været et stridspunkt mellem USA og Kina.

/ritzau/

  • U.S. Secretary of State Blinken visits China
    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, på vej ned ad flytrappen i lufthavnen i Beijing. Foto: Mark Schiefelbein/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang