Annonce
Udland

Blinken vil have alle til at øge klimaambitionerne

Antony Blinken, USA's udenrigsminister, opfordrer i FN's Sikkerhedsråd alle lande til at være mere ambitiøse, når det gælder reduktion af udslip af CO2. Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Den amerikanske udenrigsminister opfordrer alle lande til at gøre langt mere for at reducere udslip af CO2.

FN's Sikkerhedsråd er normalt et sted, hvor konflikter og strid søges løst.

Torsdag er det en anden krise, der behandles, og det er ikke alle, der er tilfredse med det.

Klimakrisen er på dagsordenen. Rusland, et af de fem permanente medlemmer af sikkerhedsrådet, er blandt dem, der mener, at rådet ikke er det rigtige forum.

Men det er FN's generalsekretær, António Guterres, ikke helt enig i.

I hvert fald siger han i rådet, at klimaforandringerne truer med at øge problemerne i regioner, der i forvejen er ustabile af konflikter.

- Klimaforbedring og arbejde for fred kan og skal forstærke hinanden, siger han.

Mindst 30 millioner mennesker blev ifølge Guterres i fjor tvunget væk på grund af katastrofer, der har afsæt i klimaforandringer.

- Ingen region er immun, siger han.

- Det vindue, der er åbent for at forebygge de værste klimapåvirkninger, lukker sig hurtigt.

Antony Blinken, USA's udenrigsminister, er enig. Han siger, at klimakrisen kan forværre konflikter.

Udenrigsministeren opfordrer alle lande til at hæve deres ambitioner for, hvor meget de kan reducere udslippet af CO2.

- Klimakrisen kommer ikke. Den er her allerede, og tydelige spor af dens påvirkning dukker op. Konsekvenserne rammer sårbare og fattige befolkninger uforholdsvis hårdt, siger han.

- Alle lande må handle omgående og modigt.

I en lidet skjult henvisning til Kina, det eneste land, der har et større CO2-udslip end USA, noterer Blinken, at USA's præsident, Joe Biden, i sin tale til FN's Generalforsamling forleden lovede, at USA vil fordoble sin økonomiske hjælp til klimaformål i den fattigste del af verden.

- Vi opfordrer andre lande til også at øge deres investeringer. Særligt lande, der som USA hører til blandt de største udledere af CO2.

Det er Irland, som i øjeblikket er formand for FN's Sikkerhedsråd, der har indkaldt til drøftelsen af klimaproblemerne.

  • Annual United Nations General Assembly Brings World Leaders Together In Person, And Virtually
    Antony Blinken, USA's udenrigsminister, opfordrer i FN's Sikkerhedsråd alle lande til at være mere ambitiøse, når det gælder reduktion af udslip af CO2. Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet