Annonce
Udland

Blodige angreb i Egypten slutter med flere end 100 døde

Ifølge den egyptiske hær er 100 militante og 17 soldater blevet dræbt i løbet af onsdagens adskillige angreb.

Simultane angreb flere steder på Sinai-halvøen i Egypten har kostet flere end 100 militante livet, mens 17 soldater også meldes dræbt i kampene, der fortrinsvis har fundet sted ved militære kontrolposter.

Det oplyser Egyptens militær sent onsdag. En talsmand understreger samtidig, at situationen er "100 procent under kontrol."

Nogle sikkerhedskilder meddeler dog, at dødstallet skulle være højere. Blandt andet skriver nyhedsbureauet dpa, at lokale medier rapporterer om mindst 64 dræbte militærpersoner.

I løbet af onsdag er F-16-kampfly og Apache-helikoptere blevet brugt af hæren mod oprørere, og militæret har oplyst, at dets missioner ikke vil ophøre, før hele området er frit for "terrorist-samlinger".

En tilsyneladende koordineret bølge af angreb fejede over Sinai-halvøen onsdag.

Angrebene - hvor der også blev benyttet bilbomber - er de mest omfattende, siden de islamistiske grupper i Egypten indledte et oprør, efter at hæren fjernede præsident Mohamed Mursi fra magten i sommeren 2013.

Islamisk Stats egyptiske partner har taget ansvaret for angrebene og siger, at dets krigere har gennemført 15 angreb mod kontrolposter og sikkerhedsanlæg ved hjælp af blandt andet granater og tre selvmordsangreb.

Angrebene sker et par dage efter, at landets øverste anklager, Hisham Barakat, blev dræbt af en bombe i Kairo-forstaden Heliopolis.

Barakat var en forhadt person blandt landets islamister, da han har ført tusindvis - hovedsageligt medlemmer af Det Muslimske Broderskab - for retten i sager, hvoraf flere hundrede er dømt til døden.

Uroen har i årevis ulmet i Sinai, hvor flere islamistiske og jihadistiske grupper holder til og jævnligt angriber politiet og militæret.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet