Annonce
Udland

Bolivias pressede præsident meddeler sin afgang

Bolivias oppositionsleder, Luis Fernando Camacho, jubler sammen med demonstranter i hovedstaden La Paz søndag, efter at han har afleveret et brev til Evo Morales med krav om hans afgang. Foto: Aizar Raldes/Ritzau Scanpix

Efter massive protester, pres fra hærchef og flere ministres afgang kaster Evo Morales håndklædet i ringen.

Bolivias præsident, Evo Morales, vil træde tilbage. Det meddeler han søndag aften dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg fratræder mit embede som præsident, siger han i en tv-transmitteret tale.

- Vores store ønske er, at fred og ro vender tilbage i samfundet, siger Morales, der tilføjer, at han har indgivet sin afskedsbegæring til parlamentet.

Da nyheden om Morales' afgang blev meddelt, udbrød der feststemning og jubelråb på gaderne i Bolivias hovedstad, La Paz, hvor en større menneskemængde har været samlet.

Vicepræsident Alvaro Garcia Linera fratræder også sit embede.

Morales, der har været Bolivias præsident siden 2006, går af efter tre uger med voldsomme protester i kølvandet på et omstridt præsidentvalg, som præsidenten vandt ifølge de officielle resultater.

En rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) har imidlertid konkluderet, at det oprindelige valg var præget af "tydelig manipulation" af valgresultatet. Nok vandt Morales, men ikke med en margen på mere end ti procentpoint, fremgik det af rapporten.

Søndag er udviklingen gået hurtigt i Bolivia, hvor flere ministre og højtstående embedsmænd er trådt tilbage fra deres poster, efterhånden som opbakningen til Morales smuldrede.

Kort inden at Morales meddelte nationen, at han vil træde tilbage, havde både landets hærchef, Williams Kaliman, og den øverste politichef, Vladimir Calderon Mariscal, opfordret præsidenten til at gå af.

Bolivias oppositionsleder, Luis Fernando Camacho, ankom - omgivet af en stor menneskemængde - søndag aften dansk tid til præsidentpaladset for at aflevere et brev til Evo Morales med krav om hans afgang. Det skriver avisen El Deber ifølge nyhedsbureauet dpa.

Cuba og Venezuela, to af den venstreorienterede tidligere præsidents allierede igennem længere tid, har meddelt deres støtte til Morales.

Således udtrykker Cuba "solidaritet med dets broderpræsident Evo Morales", skriver landets udenrigsminister, Bruno Rodríguez, på Twitter.

Han tilføjer, at Morales har været "en fortaler og et symbol for oprindelige folk på de amerikanske kontinenter".

Venezuela fordømmer det, som landet kalder et "kup".

Også Mexico har udtrykt støtte, og udenrigsminister Marcelo Ebrard har udtalt, at Morales kan få asyl i landet, hvis han ønsker det. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Morales blev som den første af Bolivias oprindelige folk valgt som præsident i 2005.

Den mangeårige præsident har i spidsen for et af Sydamerikas fattigste lande givet både politisk og økonomisk stabilitet en årrække.

Men støtten til ham er svundet ind de seneste år. Det skyldes blandt andet en stagnerende økonomisk vækst samt bekymringer om korruption.

  • BOLIVIA-CRISIS-ELECTION-RESULT-CAMACHO
    Bolivias oppositionsleder, Luis Fernando Camacho, jubler sammen med demonstranter i hovedstaden La Paz søndag, efter at han har afleveret et brev til Evo Morales med krav om hans afgang. Foto: Aizar Raldes/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?