Annonce
Udland

Boyband-inspireret menu tvinger McDonald's-restauranter i knæ

Madbude forsøger at mase sig ind på en McDonald's i udkanten af Jakarta for at købe en ny menu til sultne fans af det sydkoreanske k-pop-band BTS. Foto: Aditya Aji/Ritzau Scanpix

36 indonesiske McDonald's-restauranter måtte lukke af frygt for smittefare, da ny menu blev for populær.

Fastfoodkæden McDonald's har tilsyneladende fundet opskriften på totalt kaos.

Tag ti chicken nuggets, pomfritter og en cola. Krydr hele molevitten med sød chilisovs og et stænk af magi fra et af verdens mest populære boybands og se så dine restauranter blive så populære, at de er nødt til at lukke.

Det var lige præcis, hvad der skete i den indonesiske by Semarang onsdag, efter at McDonald's annoncerede en ny menu inspireret af det sydkoreanske k-pop-boyband BTS.

Det skriver BBC.

Her tikkede bestillingerne nemlig ind i sådan et omfang, at der var frygt for, at flere af byens McDonald's-restauranter ville udvikle sig til nye coronahotspots.

- Vi har midlertidigt lukket fire ud af seks McDonald's-restauranter her i Semarang i et par dage, siger Fajar Purwoto, der leder byens agentur for offentlig orden, ifølge BBC og tilføjer:

- Jeg ønsker ikke, at Semarang skal ende i den røde covid-19-zone igen.

For de uindviede virker det måske som lidt af en overreaktion. Men den syv mand store BTS-gruppe er et af klodens absolut mest populære boybands.

Ifølge BBC slog gruppens seneste single, "Butter", i sidste måned flere globale rekorder, mens BTS i 2020 også stod bag årets bedst sælgende album foran superstjerner som Taylor Swift og Drake.

Den sydkoreanske gruppes fans er desuden kendt for at være ekstremt loyale, og tilknytning til boybandet kan for virksomheder betyde masser af ekstra penge i kassen.

Ifølge det amerikanske medie Business Insider steg antallet af gæster på McDonald's restauranter med hele 12 procent i den uge, som den nye BTS-menu blev annonceret.

På grund af coronavirus flokkede kunderne dog ikke selv til restauranterne i Indonesien. I stedet sendte de sværme af madbude, der maste sig ind for at hente bestillingerne til de sultne fans.

I hovedstaden Jakarta oplyser politiet ifølge BBC, at 32 McDonald's restauranter måtte lukkes midlertidigt, da den populære menu blev lanceret.

Indonesien registrerede torsdag den højeste daglige smittestigning siden 23. februar med 8892 tilfælde.

Landet har cirka 270 millioner indbyggere.

Den nye menu blev på lanceringsdagen onsdag så populær, at McDonald's blev blevet tvunget til at lukke flere restauranter i Indonesien af frygt for smittefare. Foto: Aditya Aji/Ritzau Scanpix
  • Madbude forsøger at mase sig ind på en McDonald's i udkanten af Jakarta for at købe en ny menu til sultne fans af det sydkoreanske k-pop-band BTS. Foto: Aditya Aji/Ritzau Scanpix
  • Den nye menu blev på lanceringsdagen onsdag så populær, at McDonald's blev blevet tvunget til at lukke flere restauranter i Indonesien af frygt for smittefare. Foto: Aditya Aji/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?