Annonce
Udland

Brasilien begynder landesorg med over 10.000 døde

Støtter af Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, som er imod lukningen af store dele af landet, har flere gange arrangeret demonstrationer og blokader. Her ses de i biler 9. maj nær hovedstaden, Brasilia. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters

Der meldes om over 155.000 bekræftede smittetilfælde i Brasilien, men tallet kan være 20 gange højere.

Coronadødstallet i Brasilien, Sydamerikas værst ramte land, har oversteget 10.000.

Mere præcist er 10.627 døde med coronavirus i Brasilien, viser tal fra landets sundhedsministerium natten til søndag dansk tid. Det skriver AFP.

Samtidig har landets kongres besluttet, at Brasilien går ind i en tre dage lang landesorg.

Der meldes om over 155.000 smittetilfælde, men visse eksperter og forskere anslår, at det tal kan være op mod 15 eller 20 gange højere, da Brasilien ikke har udført test i særlig stor skala.

I delstaten São Paulo, hvor der bor 46 millioner mennesker, er der mere end 3600 døde og 44.400 bekræftede smittetilfælde.

I nabostaten Rio de Janeiro med 16 millioner indbygger er over 1600 døde.

Mindre befolkningsrige delstater som Ceara, Pernambuco og Amazonas har allerede omkring 1000 bekræftede dødsfald hver.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro har mange gange udtalt sig kritisk om de restriktioner, som delstaterne har indført for at stoppe spredning af coronavirus. Han mener, at de ødelægger økonomien.

Guvernører i São Paulo og Rio de Janeiro har trods presset fra præsidenten besluttet at forlænge delstaternes delvise karantæne af befolkningerne indtil slutningen af maj.

Bolsonaro sagde tidligere på ugen, at han planlagde at invitere 30 mennesker over til en grillaften på præsidentpaladset. Han jokede med at ville invitere yderligere par tusinde, skriver Reuters.

Han har siden kaldt meldingerne om en grillaften for fake news og meldt ud, at den ikke finder sted.

Præsidentens holdninger har været genstand for stor diskussion. Støtter af præsidenten er gået på gaderne til demonstrationer og blokader.

På den modsatte fløj har folk markeret deres utilfredshed med Bolsonaro blandt andet ved at slå på potter og pander ud af vinduerne.

Landets kongres opfordrer i forbindelse med landesorgen folk til at følge myndighedernes anvisninger, mens Brasilien forbereder sig på "en sikker og endelig tilbagevenden til normalen", skriver AFP.

  • Supporters of the Brazilian President Jair Bolsonaro take part in a motorcade to protest against the Brazilian Supreme Court in Brasilia
    Støtter af Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, som er imod lukningen af store dele af landet, har flere gange arrangeret demonstrationer og blokader. Her ses de i biler 9. maj nær hovedstaden, Brasilia. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder