Annonce
Udland

Brasilien beslaglægger finner fra 10.000 udrydningstruede hajer

Hajfinnerne blev beslaglagt i den brasilianske delstat Santa Catarina. De tilhører de udrydningstruede arter blåhaj og makohaj. Foto: Brazilian Environmental Agency/Reuters

Brasilianske myndigheder har beslaglagt 28,7 ton finner, som er taget fra hajer af udrydningstruede arter.

Det statslige brasilianske miljøagentur Ibama oplyser mandag, at det har beslaglagt 28,7 ton finner fra ulovligt fiskede hajer.

Det skriver Ibama ifølge nyhedsbureauet Reuters i en pressemeddelelse.

Agenturet anslår, at finnerne har krævet flere end 10.000 liv fra hajer af udrydningstruede arter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hajerne tilhører arterne blåhaj og makohaj, som i maj begge blev føjet til Brasiliens liste over udrydningstruede arter.

- Disse tilbageholdelser repræsenterer den hidtil største i verden, ikke mindst taget i betragtning af at beslaglæggelsen er sket der, hvor hajerne er fisket, skriver Ibama.

Det enorme parti hajfinner skulle ifølge Ibama eksporteres til Asien, hvor hajfinnesuppe er en populær ret i mange lande.

Ibamas chef for miljøbeskyttelse, Jair Schmitt, siger, at hajfiskeri er et tilbagevendende problem i Brasilien.

- For nogle år siden fandt vi omtrent syv eller otte ton hajer, som blev beslaglagt i delstaten Pará (i det nordlige Brasilien, red.), hvor finnerne var blevet høstet på en lignende måde, siger han.

Beskyttelsen af Brasiliens dyre- og planteliv er blevet en mærkesag for landets præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, oftest bare kaldet Lula, efter at hans forgænger, Jair Bolsonaro, nedprioriterede Brasiliens naturbeskyttelse.

Jair Schmitt siger, at beslaglæggelsen af de mange hajfinner er emblematisk, fordi den symboliserer Ibamas tilbagevenden til beskyttelsen af havmiljøet og kampen mod den ulovlige fiskehandel i Brasilien.

Hajer spiller ifølge den internationale havbeskyttelses-ngo Sea Shepherd en nøglerolle i havmiljøet.

De store rovdyr sørger for at holde bestanden af byttedyr nede og forbedre byttedyrenes genpulje ved at spise de svagere eksemplarer.

/ritzau/

  • Hajfinnerne blev beslaglagt i den brasilianske delstat Santa Catarina. De tilhører de udrydningstruede arter blåhaj og makohaj. Foto: Brazilian Environmental Agency/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb