Annonce
Udland

Californiens guvernør truer med at skrue ned for vandforsyning

I den californiske by Mendocino steg vandforbruget i marts med næsten 19 procent. Måneden viste sig at blive en af de tørreste i den amerikanske delstats historie. Foto: Haven Daley/Ritzau Scanpix
Borgerne i Californien bruger stadig for meget vand, siger guvernør midt i tørke i den amerikanske delstat.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger mandag, at han vil indføre strikse begrænsninger på vandforbruget i delstaten, hvis ikke borgere og virksomheder selv bliver bedre til at spare på vandet.

Newsom har udstedt ultimatummet efter et møde med flere af Californiens største vandforsyningsselskaber. Det kommer forud for, hvad eksperter frygter kan blive endnu en varm og tør sommer i hælene på mere end tre års tørke i delstaten.

- Hvert eneste vandforsyningsselskab i delstaten er nødt til at gøre mere for at fortælle om nødsituationen med tørke og implementere vandbesparelsestiltag, siger Newsom i en tale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Californierne har gjort meget for at ændre forbruget siden den seneste tørke, men vi har på det seneste registreret et øget vandforbrug. Vi er alle nødt til at blive mere bevidste omkring, hvordan vi får hver en dråbe til at tælle.

De seneste års tørke har efterladt store dele af Californiens naturområder knastørre. Det har ført til en stigning i antallet af skovbrande, hvoraf flere har været usædvanligt voldsomme.

Den californiske guvernør foreslår blandt andet, at borgerne sparer på vandet ved at tage kortere bade, vaske tøj mindre hyppigt og vande deres plæner mindre.

I byerne Los Angeles, Orange, San Diego, Riverside, San Bernardino og Ventura er borgerne allerede blevet beordret til ikke at vande deres græsplæner og haver mere end to gange om ugen.

Overholdes dette ikke, risikerer man en bøde på 2000 dollar. Det svarer til 14.000 kroner.

Demokraten Gavin Newsom har tidligere opfordret borgerne i Californien til at reducere vandforbruget med 15 procent. Dette har dog vist sig ikke at være nok, siger han mandag.

Guvernøren skal forsøge at sikre sig en ny valgperiode ved midtvejsvalget i november.

/ritzau/Reuters

  • California Drought
    I den californiske by Mendocino steg vandforbruget i marts med næsten 19 procent. Måneden viste sig at blive en af de tørreste i den amerikanske delstats historie. Foto: Haven Daley/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder