Annonce
Udland

Canadisk vintertemperatur tangerer rekord på 22,5 grader

Siden midten af november har kraftig nedbør forårsaget katastrofale oversvømmelser i British Columbia. Billedet her er fra Coquihalla-floden nær byen Hope torsdag. Foto: Jonathan Hayward/Ritzau Scanpix

Onsdag blev der målt 22,5 grader i byen Penticton. Samme temperatur blev der målt 3. december 1982 i Hamilton.

En region i det vestlige Canada har registreret rekordhøje vintertemperaturer. I byen Penticton i British Columbia blev der således målt 22,5 grader onsdag.

Det oplyser vejrtjenesten Environment Canada torsdag.

- Det er rekord - eller temperaturen tangerer en rekord for at være mere præcis, siger meteorolog ved vejrtjenesten Armel Castellan.

Også den 3. december 1982 blev der målt 22,5 grader. Det skete i den sydøstlige by Hamilton i Ontario, oplyser Castellan.

Penticton ligger nogle få hundrede kilometer sydøst for byen Lytton, der tiltrak sig international opmærksomhed i sommer ved at sætte varmerekord på 49,6 grader.

Få dage senere blev byen ramt af en omfattende skovbrand, der dræbte mindst to indbyggere.

Provinsen British Columbia led også under historiske varmetemperaturer i sommer. Under de usædvanligt høje temperaturer, der er forbundet med klimaforandringer, blev varm luft fanget af højtryksfronter over det vestlige Canada og det vestlige USA.

Hedebølgen gav en lang række skovbrande yderligere næring og kostede hundredvis af mennesker livet.

- Siden september har vi haft en masse varme, der kommer ind fra subtroperne, forklarer Armel Castellan.

I løbet af den seneste uges tid har en såkaldt atmosfærisk flod raset over det sydvestlige British Columbia.

Atmosfæriske floder er smalle områder med fugt, der er koncentreret i atmosfæren. De indeholder en betydelig mængde vanddamp og kan dermed forårsage mange problemer i kystområder.

Siden midten af november har kraftig nedbør forårsaget katastrofale oversvømmelser i British Columbia. Også dette har myndighederne knyttet til klimaforandringer.

Vintervarmen har desuden spredt sig til det nordvestlige USA, hvor delstaterne Washington, Montana, Wyoming og North Dakota enten har tangeret tidligere rekorder eller sat nye.

I Omaha i Nebraska blev der desuden torsdag målt 20 grader, hvilket er rekordvarmt for årstiden.

  • Siden midten af november har kraftig nedbør forårsaget katastrofale oversvømmelser i British Columbia. Billedet her er fra Coquihalla-floden nær byen Hope torsdag. Foto: Jonathan Hayward/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet