Whistlebloweren Manning blev fængslet i marts, fordi hun nægtede at vidne i en efterforskning af WikiLeaks.
Den tidligere amerikanske efterretningsofficer Chelsea Manning er torsdag blevet løsladt fra et fængsel i delstaten Virginia efter 62 dage bag tremmer.
Manning blev fængslet i marts for at udvise foragt for retten, da hun nægtede at vidne for en føderal storjury i en efterforskning af WikiLeaks.
Hendes advokater frygter, at hendes frihed bliver kortvarig. Manning er således blevet stævnet og skal besvare spørgsmål fra en ny storjury den 16. maj.
Men ifølge hendes advokater vil Manning endnu en gang nægte at svare på spørgsmål. Dermed risikerer hun at ryge i fængsel igen.
Chelsea Manning nåede at afsone syv år i et militært fængsel for at lække et hav af dokumenter om USA's krigsførelse til WikiLeaks, før hun blev løsladt i maj 2017. Det skete, efter at Barack Obama i sine sidste dage som præsident året før havde besluttet at afkorte hendes ellers 35 år lange fængselsstraf.
Tidligere i denne uge argumenterede Mannings advokater for, at hun ikke burde fængsles for at udvise foragt for retten. Ifølge advokaterne har hun bevist, at hun holder sig til sine principper og ikke vil vidne, uanset hvor længe hun bliver fængslet.
Den føderale lovgivning i USA tillader myndighederne at tilbageholde et vidne for at udvise foragt for retten, hvis der er en chance for, at fængslingen vil tvinge vidnet til at vidne.
- På grund af alt det, hun allerede har ofret, hendes stærke principper og hendes stigende opbakning er det utænkeligt, at Chelsea Manning nogensinde vil ændre mening om hendes afvisning af et samarbejde med en storjury, skrev hendes advokater mandag.
Samme dag redegjorde Manning for sin beslutning i en otte sider lang indsigelse til domstolen.
- Et samarbejde med denne storjury er simpelthen ikke en mulighed. Det ville betyde, at jeg skulle opgive alle mine principper, resultater og ofre, skrev hun.
Den transkønnede Manning, som tidligere gik under navnet Bradley, blev verdenskendt, da hun stjal og videregav flere end 600.000 hemmelige dokumenter fra det amerikanske forsvar til whistleblowerhjemmesiden WikiLeaks.