Annonce
Udland

Civile afghanere er dræbt i Natoangreb

Fejlslagne Natoangreb har angiveligt kostet mange civile liv i både det sydlige og nordøstlige Afghanistan.

Den internationale Natostyrke i Afghanistan har iværksat en undersøgelse, efter at alliancen angiveligt har dræbt 18 civile afghanere og 20 politibetjente i et fejlslagent luftangreb.

Angrebet fandt sted i Nuristan-provinsen i det nordøstlige Afghanistan, og ifølge lokale myndigheder er der flere børn blandt de dræbte.

En lokal indbygger siger, at han mistede 12 slægtninge i angrebet, og at syv af de dræbte var voksne.

Guvernøren i Nuristan, Jamaluddin Badr, siger, at politifolkene og de civile afghanere blev angrebet, fordi Nato troede, at de var militante islamister.

Han forklarer, at det netop var lykkedes for den afghanske politistyrke at fordrive en gruppe af talibanmedlemmer efter hårde kampe, da luftangrebet blev sat ind.

- De civile blev dræbt, fordi Taliban løb tør for ammunition og flygtede ind i folks huse. Derefter blev der skudt mod dem, fortæller guvernøren.

Nato bekræfter, at der er iværksat en undersøgelse af angrebet, der fandt sted lørdag.

- Vi har sendt en gruppe af sted, der skal undersøge påstandene om dræbte civile og politifolk i Nuristan, siger talsmand major Tim James.

- Vores foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at civile blev dræbt i det pågældende luftangreb, tilføjer han.

Også i den sydlige Helmand-provins siger lokale myndigheder, at mindst 14 civile har mistet livet i et Natoangreb. Blandt de dræbte er kvinder og børn.

Nato er bekendt med beskyldningerne, og talsmand Tim James siger, at en undersøgelse også er sat i gang i Helmand.

Drab på civile er i forvejen et meget følsomt emne og en af de væsentligste årsager til den voksende kløft mellem Afghanistans præsident Hamid Karzai og hans amerikanske allierede.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder