Annonce
Udland

Danmark kommer nu fuldt ud med i EU's forsvarssamarbejde

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager tirsdag i et møde i Bruxelles, der markerer, at Danmark nu i praksis fuldt ud er med i EU's forsvarssamarbejde efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sidste år (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tirsdag træder Danmark ind i særligt forsvarssamarbejde i EU. Dermed er de sidste dele af forbeholdet væk.

Den 1. juni sidste år stemte et flertal af vælgerne ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Og nu godt et år senere træder Danmark så fuldt ud ind i det europæiske forsvarssamarbejde.

Det sker, når Danmark på et forsvarsministermøde tirsdag bliver stemt ind som medlem af EU's Permanent Strukturede Samarbejde på forsvarsområdet, Pesco.

Dermed er de sidste levn fra forsvarsforbeholdet væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på vej ind til mødet i Bruxelles.

- Det er bestemt en historisk dag, hvor vi nu tiltræder Pesco-samarbejdet. Det gør, at vi har ryddet alle forhindringer af bordet i forhold til at kunne samarbejde på EU's forsvarsdimension.

Pesco skal sikre en øget koordination af landenes forsvarspolitik. Samtidig kan grupper af EU-lande gå sammen om forsvarsprojekter via Pesco.

- Vi får nogle muligheder for at samarbejde på en anden måde, end vi har gjort før. Nato er stadig hjørnestenen for Danmark. Men derudover kan vi nu være med i samarbejdsprojekter, som gør, at vi får nogle bedre redskaber, end vi har haft før på forsvarsområdet, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark har i første omgang valgt at gå med i to projekter i Pesco-regi.

Det ene handler om militær mobilitet. Det skal sikre, at EU-landene hurtigt kan flytte militært materiel på tværs af grænserne.

- Det kan både være, når man laver fælles træningsøvelser og andet. Så det handler om at fjerne noget papirarbejde og bureaukrati, så man mere fleksibelt kan flytte tropper. I dag er det meget tungt og bureaukratisk, siger Troels Lund Poulsen.

Det andet projekt handler om cybersikkerhed.

Her skal cybereksperter hjælpe EU-lande, EU-institutioner, EU’s missioner- og operationer samt partnerlande med at sikre et højere niveau af cybersikkerhed.

Tirsdag vil Danmark desuden for første gang deltage i et styregruppemøde i Det Europæiske Forsvarsagentur.

Forsvarsagenturet ventes at spille en central rolle i koordineringen den oprustning, som Danmark og andre EU-lande står over for for at indfri Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Samtidig er Det Europæiske Forsvarsagentur del af arbejdet med at sikre øget produktion af ammunition i Europa for at kunne hjælpe Ukraine i krigen mod Rusland.

/ritzau/

  • Danmark kommer nu fuldt ud med i EU''s forsvarssamarbejde
    Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager tirsdag i et møde i Bruxelles, der markerer, at Danmark nu i praksis fuldt ud er med i EU's forsvarssamarbejde efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sidste år (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle