Annonce
Udland

Danmark og andre er skuffede over bilers CO2-reduktionsmål

- Det føles, som om vi farver en bil, der kører på fossile brændstoffer, med et meget tyndt lag grøn maling. Men ridser vi bare en smule i lakken, er den helt sort indeni, sagde departementschef i Energiministeriet Morten Bæk om EU-landenes reduktionsmål for bilers CO2-udledning på mødet i Luxembourg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

EU-lande endte med et CO2-reduktionsmål for biler på 35 procent trods bredt krav om højere ambitioner.

Efter at FN's Klimapanel mandag udsendte endnu et dystert kapitel til historien om klodens klima, enedes EU-landene om en blød mellemvare, da de tirsdag skulle forsøge at begrænse CO2-udledningen fra biler.

Det mener i hvert fald en række af de lande, som deltog i de langtrukne forhandlinger, der sluttede omkring midnat.

Irland førte an i en udbredt skuffelse over, at medlemmerne endte med en CO2-reduktion på 35 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 2020. Skuffelsen blev delt af lande som Sverige, Luxembourg og Danmark.

- Vi har brug for et noget højere tal end 35 procent. Et meget stort flertal af medlemsstaterne støttede, at vi endte over 35 procent, sagde den irske diplomat Joe Hackett på mødet.

Bemærkningen faldt til et kompromis, der var mindre ambitiøst end det, som det østrigske formandskab havde rundsendt før mødet. Men Tyskland og flere østlande stod stejlt på, at reduktionen maksimalt måtte blive 30 procent.

Tyskerne frygter, at det vil koste arbejdspladser. Østlandene frygter, at et højt mål vil medføre faldende priser og dermed en flodbølge af brugte og sundhedsskadelige dieselbiler til det østeuropæiske marked.

Omkring midnat lykkedes det at få 20 lande med til at støtte et reduktionsmål for bilers CO2-udledning på 35 procent i år 2030.

EU-Parlamentet har tidligere lagt sig fast på 40 procent. Forhandlinger mellem parlamentet og EU's lande indledes onsdag formiddag.

Danmark, der var repræsenteret af departementschef Morten Bæk, udtrykte samme utilfredshed som Luxembourg, Sverige og andre lande.

- Det føles, som om vi farver en bil, der kører på fossile brændstoffer, med et meget tyndt lag grøn maling. Men ridser vi bare en smule i lakken, er den helt sort indeni, siger Bæk.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har tidligere sagt, at den danske regering gik efter mindst 40 procents reduktion.

Bekymringen for en svag aftale deles af Dansk Energi, hvor man henviser til den seneste klimarapport fra FN's Klimapanel.

- Vi kan være bekymrede for, om dagens (natten til onsdag, red.) ambitionsniveau stemmer overens med, hvad der kræves for at leve op til den globale klimaaftale, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge.

Den seneste klimarapport mandag slog fast, at der skal tages hidtil usete skridt, hvis man skal bremse omfattende klimaforandringer.

Energiselskabernes organisation håber nu, at EU-Parlamentet kan lægge pres på EU-landene, så det endelige resultat bliver mere klimavenligt.

  • Danske biler udleder markant mere CO2 end antaget
    - Det føles, som om vi farver en bil, der kører på fossile brændstoffer, med et meget tyndt lag grøn maling. Men ridser vi bare en smule i lakken, er den helt sort indeni, sagde departementschef i Energiministeriet Morten Bæk om EU-landenes reduktionsmål for bilers CO2-udledning på mødet i Luxembourg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?