Annonce
Udland

Danmark og Tyskland sliber sparekniven før stort EU-slagsmål

Tyskland er en allieret, når det glæder budgetkampen i EU, siger Nicolai Wammen før besøg i Berlin.

Danmark vil smede en alliance med Tyskland før de sidste afgørende slag om EU's langtidsbudget, og derfor er finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag rejst til Berlin for at mødes med sin tyske kollega.

- Jeg ser klart Tyskland som en allieret, når det gælder EU's budget.

- Det er vigtigt, for Tyskland spiller en helt central rolle i EU-samarbejdet. Jo tættere Tyskland er på de danske positioner, jo nemmere har vi ved at få vores ønsker til det næste EU-budget opfyldt, siger Wammen før mødet.

Danmark har trukket i en slags førertrøje som talerør for budgetbisserne i den helt åbenlyst vanskelige kamp for at sikre et smalt budget i EU.

Tyskland derimod er gået mere stille med dørene. Men EU's største økonomi og suverænt største indbetaler til budgettet har skitseret en holdning, der i store træk er på linje med den danske. Et budget på en procent af bnp.

Både Tyskland og Danmark kæmper for at bevare en rabat, de har haft i årevis på budgettet. Den er også kendt som en budgetkorrektion. En sådan rabat har også Holland, Sverige og Østrig.

Danmark indgår sammen med de tre sidstnævnte i alliancen "de sparsommelige fire". Tyskland derimod har ikke ønsket at indgå i en sådan åben alliance.

Et betydeligt flertal af EU-landene ønsker et budget, der er langt større end "1,00 procent", som er de sparsommelige fires mål. Mange lande vil have 1,3 procent.

SPØRGSMÅL: Når så mange vil et større budget, står I så ikke og stirrer ind i et nederlag?

- Vi står over for en hård kamp, hvor vi sammen med andre lande står meget fast på, at 1,00 procent er en rigtig fornuftig position, hvor EU stadig kan løse de vigtige opgaver, siger Wammen.

For regeringen er de vigtige EU-opgaver klima, migrationshåndtering og investeringer i forskning.

Det store flertal af EU-lande vil bevare niveauet i landbrugsstøtten og strukturfondene, som er de to største poster på EU-budgettet, og dem vil Danmark beskære markant.

- Det vil vi kæmpe indædt for sammen med Holland, Sverige og Østrig. Vi er budgetbisser, og der betyder det meget, hvor Tyskland lægger sig.

- Det er en hård kamp, og det er derfor, at jeg møder Olaf Scholz i Berlin i dag, så jeg kan få fortalt, hvordan Danmark ser på disse ting. Jeg vil gøre mit til, at Tyskland trækker i samme retning, siger Wammen.

I december skal EU-formandskabet aflevere et oplæg til et budget med tal for de forskellige udgifter til EU-præsidenten, som fører arbejdet videre. Det oplæg bliver fundamentet for, hvordan budgettet kommer til at se ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing