Annonce
Udland

Danmark vil gerne være værtsland for Ukraines topmøde

Det afgørende er, at Ukraine kan få lande som Kina, Indien og Brasilien med et til et fredstopmøde, som Danmark gerne vil være vært for. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
København er mulig vært for stort internationalt topmøde om fremtiden for Ukraine. Løkke vil have Kina med.

Danmark vil gerne være værtsland for Ukraines mulige topmøde i juli om processen frem mod fred mellem Ukraine og Rusland.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i forbindelse med et ministermøde i Bruxelles.

- Hvis Ukraine vurderer, at tiden er kommet til, at man skal have sådan et møde, vil det være fantastisk. Og så er det helt åbenlyst, at Danmark gerne vil være værtsland for mødet, siger Løkke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale under en session ved G7-topmødet i Japan fastslog, at han gerne ser topmødet afholdt i juli.

Det ukrainske medie Ukrainska Pravda skriver i forlængelse af meldingen, at København er i spil som mulig værtsby.

Løkke understreger, at det afgørende ikke er stedet for topmødet, men at man kan sikre opbakning fra lande som Kina, Indien og Brasilien.

Dermed vil der tegne sig en bred opbakning til Ukraine. En opbakning, der rækker ud over landene i Vesten, hvilket vil lægge et tungt pres på Rusland.

- Vi støtter Ukraine, og det har vi gjort fra dag ét. Men hvis der skal være et topmøde, som bringer merværdi og fremskridt, skal det ikke bare være et møde blandt de lande, der hele tiden har stået på Ukraines side.

- Så kræver det, at man kan få opbygget et engagement og en interesse blandt lande som Inden, Brasilien og Kina, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han lægger i den forbindelse vægt på, at Zelenskyj i forbindelse med weekendens G7-møde for første gang mødtes ansigt til ansigt med Indiens premierminister, Narendra Modi.

Indien har hidtil afholdt sig fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine. Modi understregede dog lørdag, at Indien har sympati for Ukraine.

Det kan være tegn på bevægelse blandt afgørende lande i det globale syd, som hidtil har holdt sig på afstand af konflikten.

I slutningen af april havde Zelenskyj også en telefonsamtale med Kinas præsident, Xi Jinping.

I Bruxelles og København nærer det håbet om, at Kina vil leve op til sit ansvar som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd og aktivt skubbe Rusland mod fred.

Spørgsmål: Skal Rusland også inviteres med til mødet?

- Det kan jeg ikke se for mig. Men i virkeligheden skal det spørgsmål rettes til Ukraine. Det er Ukraine selv, der vurderer, hvornår man meningsfyldt kan diskutere et fredsperspektiv i en anden og større kreds.

- Det er det, der det vigtige. Det er selvfølgelig flatterende, at Danmark er nævnt, og jeg tror ikke, at der er noget vi hellere vil end at holde sådan et møde. Men det handler ikke om, hvor det skal holdes, men at viljen til at holde mødet er til stede, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

  • Danmark vil gerne være værtsland for Ukraines fredstopmøde
    Det afgørende er, at Ukraine kan få lande som Kina, Indien og Brasilien med et til et fredstopmøde, som Danmark gerne vil være vært for. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen