Annonce
Udland

Dansk aktivist fik voldsom oplevelse hos tyrkisk politi

Flere blev tilbageholdt i Istanbul i forbindelse med en parade for homoseksuelles rettigheder søndag. En dansk kvinde var blandt dem, men hun er blevet løsladt igen natten til mandag. Foto: /ritzau/AP/Emrah Gurel

Tilbageholdt dansker i Istanbul har haft en voldsom oplevelse, men hun har ikke lidt overlast.

Omkring klokken 01 natten til mandag kunne den danske aktivist Annemette Vedel Augustesen igen bevæge sig frit rundt i Istanbuls gader efter at have været tilbageholdt af tyrkisk politi i flere timer.

Og selv om hun efter omstændighederne har det godt, var det en hård omgang. Det fortæller kommunikationschef ved Copenhagen Pride Thomas K. Rasmussen.

- Hun er ved godt mod på trods af det hele. Hun har haft en oplevelse, der har været utrolig voldsom for hende, siger Thomas Rasmussen, der selv var ude at hente hende ved en politistation i en taxa.

- Hun har ikke lidt fysisk overlast, men hun har set lokale tyrkiske LGBT-aktivister få en ret voldsom behandling af betjente. Det var hun meget berørt af i går. Det var svært at se på. De blev råbt af, slået og håndteret hårdt.

Annemette Vedel Augustesen nåede at opholde sig i både politibusser og på en politistation i omkring seks timer.

Ifølge kommunikationschefen var det svært og et chok for hende at sidde med en følelse af at have et privilegie som international gæst, som blev behandlet bedre af det samme politi end andre i samme båd.

Tidligt mandag morgen er hun som planlagt fløjet videre til Madrid, hvor der den kommende tid er World Pride. Hun er ikke sigtet for noget af de tyrkiske myndigheder.

Annemette Vedel Augustesen er bestyrelsesmedlem i Copenhagen Pride og kæmper for homoseksuelles rettigheder.

Hun får opbakning fra den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

- Jeg ser det som et overgreb på den personlige frihed, at de tyrkiske myndigheder ikke gav tilladelse til paraden.

- Jeg kommer til at tage det her op i EU-kredsen i Ankara og i Bruxelles, siger Samuelsen.

Aktivister havde indkaldt til marchen i Istanbul søndag eftermiddag på forretningsgaden Istiklal og pladsen Taksim.

Myndighederne havde forbudt homoparaden allerede lørdag med henvisning til, at højrenationale grupper havde bebudet, at de ville angribe deltagerne.

Men arrangørerne valgte altså at ignorere forbuddet. Den danske delegation var også klar over, at en eller flere af dem kunne blive anholdt.

- Vi var absolut forberedt på, at det er en risici, man løber, når man går imod guvernørens forbud og går på gaden med regnbueflag, siger Thomas Rasmussen.

Han tilføjer, at Annemette Vedel Augustesen på intet tidspunkt var nervøs eller bange for, at hun ikke kom ud i friheden igen. Hun fik dog taget sin mobil og sit pas, så hun ikke kunne holde sig opdateret om, hvad der skete i byen.

  • Turkey Pride Ban
    Flere blev tilbageholdt i Istanbul i forbindelse med en parade for homoseksuelles rettigheder søndag. En dansk kvinde var blandt dem, men hun er blevet løsladt igen natten til mandag. Foto: /ritzau/AP/Emrah Gurel
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen