Dansk arbejdsmarkeds-model er duks for EU fremadrettet

Borgeres utilfredshed med konsekvenserne af en mere globaliseret verden, hvor job og arbejdstagere migrerer fra land til land, har fået EU-Kommissionens opmærksomhed.

Senest har EU-Kommissionen onsdag fremlagt et nyt arbejdspapir, der skal danne grundlag for fremtidige beslutninger om EU's holdning til globaliseringen.

I papiret slås det fast, at globaliseringen kan være en vindende hånd for EU. Men det sker kun, hvis globaliseringen tøjles. Og her drages den danske model blandt andet ind i ligningen.

- Aktiv arbejdsmarkedspolitik og fordelingspolitik sikrer social sammenhæng og hjælper til at tackle social eksklusion - som de gør det i Danmark og Sverige, lyder det blandt andet i EU-Kommissionens konklusion.

Principperne i det danske arbejdsmarked er noget, som den danske europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) blandt andet har fremhævet i EU. Han er derfor glad for den del af kommissionens papir.

- Det som de skriver i papiret er, at middelklassen ikke har oplevet en indkomstfremgang, så der halter vores systemer.

- Arbejdstagerrettigheder skal beskyttes bedre, lønninger skal sikres og vores velfærdsstater skal gøres mere robuste. Det er det EU-Kommissionen også peger på, siger han.

Jeppe Kofod ser også EU-Kommissionens tanker som en mulighed for Danmark, der nu kan sætte præg på EU's globaliseringspolitik.

Noget man også er optaget af i LO-fagbevægelsen, hvor man dog understreger, at den danske model også er under pres.

- I Danmark er vi også udfordret med vores system. Vi skal have det tilpasset, og maskerne i nettet skal strammes. For vi er optaget af, at alle skal kunne vinde på globaliseringen, siger formand Lizette Risskov.

Den frie bevægelighed, som er en konsekvens af vores EU-medlemskab, er en af de ting, der har haft negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked, lyder det fra LO-formanden.

Hun fremhæver bedre uddannelse, som en del af svaret på, hvordan den danske model sikres i fremtiden.

En konklusion som EU-Kommissionen også når til i deres papir, hvor det fremgår, at "høj kvalitetsuddannelse, som det ses i Finland og Estland, giver borgere de færdigheder og modstandskraft, det kræves for effektivt at tilpasses".