Annonce
Udland

Dansk journalist i Serbien: Hele byer under vand

Mindst 20 mennesker er døde, 15.000 er evakueret, og 135.000 husstande står uden elektricitet. Togtrafikken er afbrudt fra Beograd mod syd, og motorvejen er det samme mod nord fra den serbiske hovedstad, Beograd.

Ifølge lokale medier er der tale om de værste oversvømmelser i over 100 år, som i øjeblikket hærger Balkan.

Værst er det gået ud over byen Obrenovac, der ligger 35 kilometer sydvest for Beograd. Her er indbyggerne stadig fanget i huse og højhuse, hvorfra de venter på evakuering.

- Hele byen er stort set oversvømmet. Foreløbig er 4000 ud af de 70.000 indbyggere blevet evakueret, fortæller den danske journalist Jørgen Samsø, som er bosat i Beograd.

Jørgen Samsø fortæller, at der kører masser af busser ud af hovedstaden med personer, der vil hjælpe i de ramte områder, og at hele byer er under vand.

- Det er tusindvis af folk fra Beograd, der tager af sted for at hjælpe familie og venner. Der er også mange, som bare tager af sted for at hjælpe. Men det har ikke været godt koordineret, så folk har måttet tage tilbage til Beograd, forklarer han.

Den serbiske premierminister, Aleksander Vucic, har udtrykt sin skuffelse over, at der ikke er kommet mere hjælp fra EU.

- Send ikke 10, 20, 50 eller 100 tusinde euro, send mere seriøs hjælp. Vi har brug for helikoptere og både, siger Vucic til den serbiske avis Pravda.

Lørdag eftermiddag har EU meddelt, at 10 medlemslande vil hjælpe Serbien. Redningsbåde, vandpumper og andet udstyr vil ankomme søndag, oplyser EU-Kommissionen. Hjælpen er også kommet fra andre lande i regionen.

- Der er respons fra de nærliggende lande. Blandt andet har Bulgarien, Makedonien og Montenegro sendt hjælp. I en situation som denne ser man lidt ud over de gamle konflikter. Man har en form for samhørighed fra tidligere, forklarer Jørgen Samsø.

Således var blandt andre Montenegro og Makedonien ligesom Serbien en del af Jugoslavien, som brød sammen under borgerkrigen på Balkan i begyndelsen af 1990'erne.

Serbiens premierminister, Vucic, fortæller på en pressekonference, at der ventes mere vand søndag aften ved floden Sava.

- Panikken er begyndt at brede sig. Folk i Beograd er begyndt at hamstre drikkevand, selvom oversvømmelserne ikke har ramt Beograd, fortæller Jørgen Samsø.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud