Annonce
Udland

Dansker vinder første runde af borgmestervalg i tysk havneby

Danske Claus Ruhe Madsen har vundet første runde ved borgmestervalget i den tyske havneby Rostock. Han er født og opvokset i København, men har boet i Rostock i de sidste 25 år. Foto: Bernd Wüstneck/Ritzau Scanpix

Claus Ruhe Madsen fik knap 35 procent af stemmerne og skal dyste mod venstrefløjskandidat i anden valgrunde.

Den 46-årige dansker Claus Ruhe Madsen har vundet første runde ved borgmestervalget i den nordtyske by Rostock.

Det viser den endelige stemmeoptælling fra byens lokalvalg, der afholdes sideløbende med kommunalvalget i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, som Rostock hører til.

- Det er super godt. Jeg havde ingen forestilling om, hvor det bar hen. Det er fedt, at der er så mange rostockere, der synes, det er en god idé, siger Claus Ruhe Madsen, der stiller op som løsgænger.

Han har fået 34,6 procent af stemmerne. Hans nærmeste modstander, Steffen Bockhahn fra venstrepartiet Die Linke, har fået 18,9 procent af stemmerne.

Da ingen kandidat har fået mere end halvdelen af stemmerne, skal de to dyste om borgmesterposten i en ny valgrunde, der afholdes 16. juni.

Hvis danskeren vinder, vil han være den første af slagsen.

- Det er super interessant, at det vil være første gang nogensinde, at en udlænding vinder borgmestervalget i en større tysk by. Det er jeg meget overrasket over, siger Claus Ruhe Madsen.

Frem mod anden valgrunde planlægger han at fortsætte med at møde borgere, hvor de er.

- Jeg skal ud og snakke med så mange borgere som overhovedet muligt på min cykel og få hørt, hvad de har af vigtige sager. Det er vigtigt for mig at være jordnær og være ude ved borgerne. Ikke så meget de politiske debatter, siger han.

Flere partier har tidligere forsøgt at rekruttere danskeren som spidskandidat, men han har altså takket nej.

Hans politiske platform har især handlet om at modernisere havnebyen Rostock, der ligger ud til Østersøen, og som ifølge danskeren "hænger fast i fortiden".

Han vil for eksempel gøre byen mere attraktiv for virksomheder i andre lande langs Østersøen som for eksempel Danmark og Sverige.

Det skal blandt andet gøres ved at renovere havneområdet, satse på kollektiv trafik og cykelstier og gøre byen til frontløber med en række miljøpolitiske tiltag.

Og så skal der - hvis det står til Claus Ruhe Madsen - bygges et nyt teater.

Tilsyneladende har hans idéer været populære. I hvert fald ses han som klar favorit til at vinde anden valgrunde i midten af juni.

  • Danske Claus Ruhe Madsen stiller i dag op til posten som overborgmester i Rostock
    Danske Claus Ruhe Madsen har vundet første runde ved borgmestervalget i den tyske havneby Rostock. Han er født og opvokset i København, men har boet i Rostock i de sidste 25 år. Foto: Bernd Wüstneck/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle