Annonce
Udland

Demokrater stævner USA's EU-ambassadør i Ukraine-sag

USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland, er blevet stævnet, efter at han ikke dukkede op til en høring i Ukraine-sagen i Kongressen tirsdag. (Arkivfoto) Foto: François Lenoir/Reuters

Efter at Gordon Sondland fik besked på at blive væk fra en høring i Kongressen tirsdag, er han blevet stævnet.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus har stævnet USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland. Det sker, efter at præsident Donald Trumps administration blokerede Sondland for at vidne for Kongressen tirsdag.

Det rapporterer CNN.

Formanden for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, demokraten Adam Schiff, kalder udenrigsministeriets opfordring til Sondland om at blive væk fra en høring i Kongressen for "et stærkt bevis" for forsøg på at hindre en rigsretsproces mod Trump.

- Manglen på dette vidne anser vi for endnu et stærkt bevis for hindring af Kongressens forfatningsmæssige funktioner, siger Adam Schiff til journalister ifølge CNN.

Han tilføjer, at ambassadøren har givet udtryk for, at han har sms'er og e-mails, der er blevet indleveret til udenrigsministeriet, men som ministeriet tilbageholder for Kongressen.

Imens kalder formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, Trump-administrationens instruks til Sondland for "magtmisbrug".

I en pressemeddelelse tidligere tirsdag oplyste Gordon Sondlands advokat ifølge nyhedsbureauet Reuters, at EU-ambassadøren er skuffet over instruksen fra udenrigsministeriet om at blive væk fra høringen.

Det amerikanske udenrigsministerium bad tirsdag topdiplomaten Gordon Sondland om at blive væk fra en høring i Kongressen.

Høringen relaterer sig til Demokraternes forsøg på at rejse en rigsretssag mod Donald Trump.

Sondland er et af flere medlemmer i det amerikanske regeringsapparat, der er indkaldt til at afgive forklaring om forløbet omkring Donald Trumps samtale med den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, den 25. juli i år.

Et notat over samtalen har vist, at Trump otte gange forsøgte at få Zelenskij til at undersøge en sag, der involverer Hunter Biden. Han er søn af Joe Biden - en af Demokraternes mulige modkandidater til Donald Trump ved næste års præsidentvalg.

En whistleblower har anmeldt samtalen som misbrug af præsidentens magt.

På baggrund af den klage har Demokraterne i Repræsentanternes Hus indledt høringer og undersøgelser med henblik på at åbne en rigsretssag mod Donald Trump.

Ifølge whistleblowerens klage har Gordon Sondland sammen med USA's tidligere udsending til Ukraine Kurt Volker hjulpet den ukrainske regering med, hvordan de kunne opfylde Trumps ønsker.

Stævningen mod Gordon Sondland kræver, at Sondland skal udlevere dokumenter i sagen senest den 14. oktober og afgive forklaring i sagen den 16. oktober.

  • U.S. Ambassador to the EU Gordon Sondland poses at the EU Commission headquarters in Brussels
    USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland, er blevet stævnet, efter at han ikke dukkede op til en høring i Ukraine-sagen i Kongressen tirsdag. (Arkivfoto) Foto: François Lenoir/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?