Annonce
Udland

DRCongo har indledt valg midt under åbne konflikter

En valgtilforordnet venter på at valget åbnes på et valgsted i Goma. Der skal både vælges præsident, parlament og regionale råd. I alt er over 100.000 kandidater opstillet ved valgene, og der ventes første at foreligge endelige resultater om adskillige dage. Foto: Alexis Huguet/Ritzau Scanpix
Omkring 44 millioner af de 100 millioner indbyggere i DRCongo er registreret som vælgere ved valget.

Et valg blev tidligt onsdag indledt i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) til trods for væbnede konflikter i store dele af det store land, som strækker sig over to tidszoner. En våbenhvile blev indført under valgkampen og skal ifølge planen vare frem til 28. december.

Omkring 44 millioner af de 100 millioner indbyggere er registreret som vælgere ved valget, hvor der både skal vælges præsident, nyt parlament, nye provinsforsamlinger samt nye lokalråd.

I alt er over 100.000 kandidater opstillet ved valgene, og der ventes først at foreligge endelige resultater om adskillige dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lang række observationsgrupper følger valghandlingerne - heriblandt en sammenslutning af katolske og protestantiske kirker, som stiller med 25.000 valgobservatører.

Den siddende præsident, Felix Tshisekedi, der genopstiller til en ny periode, står over for en splittet opposition. Tshisekedi udfordres af oppositionsleder Martin Fayulu og nobelprisvinder Denis Mukwege.

DRCongos regering har bedt FN om at trække de fredsbevarende styrker i landet hjem.

Regeringen mener, at styrken er ineffektiv, og at soldaterne ikke har formået at skabe fred i de østlige dele af landet.

Det er en kritik, der lyder som den, andre afrikanske lande har fremsat - blandt andet Mali.

Konflikten i de østlige dele af DRCongo har raset i årtier. Valghandlinger finder også sted i provinserne i de konflikthærgede østlige dele af landet.

Adrienne Watson, talsperson for Det Hvide Hus og det nationale sikkerhedsråd, siger, at USA vil fortsætte med at bruge efterretninger og diplomatiske ressourcer på at overvåge våbenhvilen.

Våbenhvilen blev indledt mandag i denne uge, og den åbner for, at styrker, som besætter Mushaki-området og vejen RP1030, kan trækkes ud.

DRCongo beskylder Rwanda for at støtte den tutsiledede oprørsgruppe M23, som de seneste år har taget kontrol over store områder i den østlige del af landet. Andre grupper knyttes til Islamisk Stat, IS.

/ritzau/Reuters
























  • TOPSHOT-DRCONGO-VOTE
    En valgtilforordnet venter på at valget åbnes på et valgsted i Goma. Der skal både vælges præsident, parlament og regionale råd. I alt er over 100.000 kandidater opstillet ved valgene, og der ventes første at foreligge endelige resultater om adskillige dage. Foto: Alexis Huguet/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb