Annonce
Udland

Dreng slog alarm under gidseldrama i skolebus i Italien

Den 14-årige Ramy Shehata, der her ses sammen med sin far, slog alarm, da han sammen med 50 andre blev taget som gidsel i en skolebus af en chauffør, som truede med at slå alle ihjel. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Chauffør tog børn som gidsler og konfiskerede deres mobiltelefoner - men han overså en.

Italien hylder torsdag en 13-årige skoledreng som helt efter den dramatiske redning af 51 børn, der onsdag blev taget som gidsler af chaufføren i deres skolebus.

Chaufføren, der satte ild til bussen nær Milano, siger, at han protesterede mod migranters død på Middelhavet.

Et at de børn, der var gidsler i bussen, den 13-årige Ramy Shehata, havde ifølge det britiske medie BBC held med at gemme og beholde sin mobiltelefon.

- Han er vor helt, siger en klassekammerat ifølge BBC.

Ramy Shehata kontaktede hemmeligt politiet, efter at chaufføren havde konfiskeret alle de andre børn og deres ledsageres mobiltelefoner.

Den 47-årige chauffør, Ousseynou Sy, der er italiensk statsborger med en senegalesisk baggrund, skal have sagt til børnene: "Ingen vil overleve".

Det italienske nyhedsbureau Ansa skriver ifølge BBC, at Ramy foregav at bede på arabisk, da han fik telefonforbindelse til sin far, som han satte ind i situationen.

- Ramy gjorde sin pligt, siger faren og tilføjer, at hans søn, der er født i Italien i 2005, nu bør få italiensk statsborgerskab.

- Vi ville elske at blive her i landet, siger faren til Ansa.

Da politiet stoppede bussen efter en 40 minutter lang tur ved en vejspærring, blev børnene reddet ud gennem køretøjets bagende, efter at politiet havde slået vinduerne ind.

Chaufføren havde blokeret dørene med kæder og overhældt store dele af bussen med benzin. Han satte ild på køretøjet med en lighter, da han stod over for politiet.

- Jeg vil have, at det hele skal slutte. Vi må stoppe migranters død på Middelhavet, råbte chaufføren ifølge tv-stationen RAI og andre medier.

Chaufføren, som bor i Cremona med kone og to børn, var bevæbnet med en kniv. Han bliver sigtet for blandt andet bortførelser og forsøg på massedrab.

Ifølge det italienske medie Sky tg24 havde chaufføren arbejdet for det selskab, som ejede bussen, i 15 år, uden at der tidligere har været nogle problemer.

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, siger, at chaufføren er tidligere straffet for sexovergreb og kørsel i beruset tilstand. Han siger, at manden ikke var egnet til at køre skolebus.

  • ITALY-CRIME-SCHOOL-MIGRATION
    Den 14-årige Ramy Shehata, der her ses sammen med sin far, slog alarm, da han sammen med 50 andre blev taget som gidsel i en skolebus af en chauffør, som truede med at slå alle ihjel. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen