Annonce
Udland

E. Jean Carroll får lov til at forfølge nyt søgsmål mod Trump

E. Jean Carroll vandt en civilsag mod Donald Trump i maj. Nu får hun grønt lys til at forfølge endnu en sag mod den tidligere præsident. (Arkivfoto). Foto: Brendan Mcdermid/Reuters
I maj vandt E. Jean Carroll en sag over Trump. Hun får lov til at forfølge ny sag mod den tidligere præsident.

En føderal dommer siger tirsdag, at E. Jean Carroll kan forfølge et søgsmål mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump på ti millioner dollar for æreskrænkelse.

Et nævningeting kendte i maj Trump skyldig i at have begået seksuelt overgreb mod Carroll og i at have krænket hendes ære ved at kalde hende en løgner. Trump skal betale hende fem millioner dollar i erstatning.

Distriktsdommer på Manhattan Lewis Kaplan har afsagt en kendelse til E. Jean Carrolls fordel tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump har argumenteret for, at Carrolls sag om ærekrænkelse skal frafalde, fordi et nævningeting konkluderede, at han ikke har voldtaget hende.

Igennem en talsperson fastholder Trumps advokat Alina Habba, at Carroll ikke skal have lov til at sagsøge Trump. Habba var tirsdag i Miami, hvor Trump skulle møde i retten i forbindelse med, at han er blevet tiltalt i en straffesag.

Sagen i Miami drejer sig om, at Trump skal have beholdt klassificerede dokumenter, efter at han forlod Det Hvide Hus.

I Carrolls lejr er der derimod glæde over tirsdagens kendelse.

- Vi glæder os til hurtigt at rykke fremad på E. Jean Carrolls tilbageværende krav, siger Roberta Kaplan, der er advokat for Carroll.

Begge Carrolls civile søgsmål mod den tidligere præsident udspringer af, at Trump har benægtet, at han voldtog hende i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i midten af 1990'erne.

9. maj beordrede et nævningeting Trump til at betale Carroll to millioner dollar i erstatning for overgreb og tre millioner for ærekrænkelse.

Nævningetinget fandt det bevist, at Trump havde begået overgreb mod Carroll, men ikke at han havde voldtaget hende.

Carroll har efterfølgende forsøgt at ændre et søgsmål fra 2019, efter at Trump har sagt til en journalist, at voldtægten aldrig fandt sted, og at Carroll ikke er "hans type".

Det nye søgsmål forsøger at inkorporere nævningetingets afgørelse samt fornærmelsen, som Trump kom med en dag efter afgørelsen i maj.

På CNN sagde den tidligere præsident, at Carrolls forklaring var "falsk", mens han udråbte hende som en "tosse".

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: U.S. jury finds Trump sexually abused writer E. Jean Carroll
    E. Jean Carroll vandt en civilsag mod Donald Trump i maj. Nu får hun grønt lys til at forfølge endnu en sag mod den tidligere præsident. (Arkivfoto). Foto: Brendan Mcdermid/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder