Annonce
Udland

Easy Rider-stjernen Peter Fonda er død

Peter Fonda ses her på en kopi af sin motorcykel fra den klassiske roadmovie "Easy Rider". Fotoet er taget i 2009 - 40 år efter, at filmen havde premiere. Fonda døde fredag i sit hjem i Los Angeles. Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Peter Fonda er mest kendt som en af stjernerne fra filmen "Easy Rider". Fredag sov han stille ind i sit hjem.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Peter Fonda er død i en alder af 79 år.

Det oplyser hans familie natten til lørdag dansk tid ifølge NBC News.

Peter Fonda fik sit gennembrud i 1969 i filmen "Easy Rider", hvor han spillede sammen med Dennis Hopper og Jack Nicholson.

Fonda havde i en del år lidt af lungekræft. Hans familie oplyser i en meddelelse, at han omgivet af sine nærmeste døde fredeligt fredag formiddag i sit hjem i Los Angeles.

- Det er med dyb sorg, at vi deler nyheden om, at Peter Fonda er gået bort, skriver familien.

- Det er et af de mest triste øjeblikke i vores liv. Vi er ikke i stand til at finde de rette ord til at udtrykke smerten i vores hjerter, hedder det videre.

Peter Fonda var ud af en familie af skuespillere. Hans far, Henry Fonda, var gennem flere årtier en af Hollywoods store stjerner og blev blandt andet hædret med en Oscar.

Hans søster Jane Fonda kan også se tilbage på en markant filmkarriere, som har kastet to Oscar-statuetter af sig. Hun er i dag mest kendt som politisk aktivist og forfatter.

Peter Fonda blev født i New York i 1940.

Selv om han aldrig opnåede samme status i Hollywood som sin far eller storesøsteren Jane, så fik "Easy Rider" ifølge nyhedsbureauet AP så stor betydning og gjorde så stort et indtryk på især datidens unge, at det var nok til at cementere Peter Fondas plads i filmhistorien.

Fonda skrev sammen med Dennis Hopper filmens manuskript om to potrygende bikere på roadtrip gennem det sydvestlige og sydlige USA.

På deres vej bliver de venner med en fordrukken ung advokat spillet af Jack Nicholson. De unge og løsslupne venner vækker de lokales vrede i de konservative sydstater, og filmen ender med, at de bliver dræbt af en gruppe "rednecks".

Fonda producerede filmen og Hopper stod for instruktionen for bare 380.000 dollar. Den endte med at sælge biografbilletter verden over for 40 millioner dollar, hvilket var et betydelig beløb for 50 år siden.

Ved filmfestivalen i Cannes fik "Easy Rider" en flot modtagelse, og filmen er siden af American Film Institute blevet rangeret som en af de 100 bedste amerikanske film gennem tiderne.

Både beklædning og motorcykel var som taget ud af "Easy Rider", da Peter Fonda i 2009 deltog i Goodwood's Festival of Speed i England. Foto: Max Nash/Ritzau Scanpix
Peter Fonda ses her sammen med sin berømte søster Jane Fonda ved en filmpremiere i New York i 2001. Foto: Stan Honda/Ritzau Scanpix
Peter Fonda blev født ind i en familie af skuespillere. Her ses han far, Henry Fonda, i en scene med Katharine Hepburn fra filmen "On Golden Pond" (Deres sensommer) i 1981. Foto: Ho/Reuters
  • Fonda poses for a portrait on a replica of the
    Peter Fonda ses her på en kopi af sin motorcykel fra den klassiske roadmovie "Easy Rider". Fotoet er taget i 2009 - 40 år efter, at filmen havde premiere. Fonda døde fredag i sit hjem i Los Angeles. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
  • FILES-US-ENTERTAINMENT
    Både beklædning og motorcykel var som taget ud af "Easy Rider", da Peter Fonda i 2009 deltog i Goodwood's Festival of Speed i England. Foto: Max Nash/Ritzau Scanpix
  • US-FONDA TRIBUTE-ARRIVAL-BROTHER
    Peter Fonda ses her sammen med sin berømte søster Jane Fonda ved en filmpremiere i New York i 2001. Foto: Stan Honda/Ritzau Scanpix
  • ACTRESS KATHERINE HEPBURN AND ACTOR HENRY FONDA IN SCENE FROM ON GOLDEN POND
    Peter Fonda blev født ind i en familie af skuespillere. Her ses han far, Henry Fonda, i en scene med Katharine Hepburn fra filmen "On Golden Pond" (Deres sensommer) i 1981. Foto: Ho/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang