Annonce
Udland

Egypten: Præsident-emner i historisk tv-duel

Egypten tog et nyt skridt på vejen mod demokrati, da de to favoritter ved det kommende præsidentvalg mødtes til en tv-transmitteret debat.

Over hele den arabiske verden fulgte tv-seere debatten, som var et helt utænkeligt fænomen, inden præsident Hosni Mubarak blev afsat for 15 måneder siden.

Amr Moussa, erfaren topdiplomat med en fortid som udenrigsminister under Mubarak, duellerede på holdninger med Abdel Moneim Abol Fotouh, som er tidligere medlem af Det Muslimske Broderskab og sad i fængsel under Mubaraks styre.

I den over fire timer lange debat gik de to kandidater i struben på hinanden om spørgsmål, der handlede om alt fra sharialov til fredsaftalen med Israel.

Abol Fotouh fremstillede Moussa som en del af det styre, der havde korrumperet Egypten.

- En tommelfingerregel siger, at den der har skabt problemet, ikke kan løse det, sagde Abol Fotouh, der betragtes som moderat islamist.

Moussa, der var leder af Den Arabiske Liga, da oprøret mod Mubarak brød ud i januar 2011, forsvarede sin fortid som udenrigsminister under Mubarak, men påpegede, at han forlod regeringen i 2001.

- Regimet der faldt, faldt med Moussa udenfor, sagde den 75-årige kandidat.

- Du har kun forsvaret én gruppes interesser, Det Muslimske Broderskabs, og ikke Egyptens interesser, gav han igen på Abol Fotouhs angreb.

Det første præsidentvalg i Egypten betragtes i hele regionen som en målestok for den forandring, der begyndte med sidste års historiske omvæltninger i Egypten og flere af dets nabolande.

I store dele af hovedstaden Kairo var folk samlet på caféer for at følge debatten og opleve den demokratiske udvikling, som for mange var utænkeligt før sidste års revolution.

- Det er en ny oplevelse for os. At se to mennesker, der forsøger at overbevise os om at stemme på dem, det kunne ingen have forestillet sig for blot to år siden, siger Saber Mohammed, der fulgte debatten på en café i Dokki-distriktet i Kairo.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud