Søndagens græske valg, hvor de to regeringspartier Pasok og Nyt Demokrati fik en gedigen vælgerlussing, skaber fornyet usikkerhed i Europa.
Det vurderer grækenlandskender og senioranalytiker i tænketanken European Policy Center, Janis Emmanouilidis.
- Der er en masse spørgsmålstegn. Det er helt uklart, hvordan en regering skal dannes, om der overhovedet kommer en regering, og hvor stabil den i så fald vil være.
- Der er enorme usikkerheder, og nogle spekulerer endda i, om der kommer et omvalg, siger Emmanouilidis til Ritzau.
Situationen vil ifølge ham påvirke krisen, "for vi ved, at usikkerhed skaber nervøse markeder."
Pasok og Nyt Demokrati er de to eneste partier, der åbent har erklæret, at de vil fortsætte med at føre sparekniven efter valget.
Men partierne fik ikke stemmer nok til at samle et parlamentarisk flertal og vil derfor være afhængige af opbakning fra et eller flere af de partier, som er valgt på løfter om at få genforhandlet landets hjælpepakke.
Janis Emmanouilidis mener, det er vanskeligt at spå, om EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) vil gå med til at forhandle med grækerne igen.
- Manøvrerummet i forhold til IMF er meget marginalt - måske endda ikke-eksisterende. I forhold til eurozonen vil det afhænge af, hvilket kompromis Tyskland og Frankrig kan finde frem til, siger Emmanouilidis.
Netop den franske indstilling til spørgsmålet om en mulig genforhandling er interessant, efter at Francois Hollande søndag blev valgt som ny præsident, mener han.
- Enten kan Hollande være forsigtig og afvente situationen, eller også kan han åbent sige, at situationen understreger, at EU er nødt til at finde en anden opskrift til at løse krisen, som han har gjort i sin valgkamp.
- Det kan hjælpe grækerne, siger Emmanouilidis og konstaterer:
- Hvor end man kigger hen, ser det hele mere kompliceret ud i dag, end det gjorde i går.
/ritzau/