Annonce
Udland

Eksperter vil granske Estonia-forlis efter nye fund på vrag

Dykkere har fundet et stort hul i skroget på "Estonia", der sank i 1994 med 852 dødsofre til følge.

Et tv-hold har ved hjælp af en dykkerrobot fundet et stort hul i siden af den forliste passagerfærge "Estonia", der sank i Østersøen i 1994.

Fundet sår tvivl om konklusionerne i en havarirapport, der slog fast, at forliset skyldtes, at færgens bovport blev revet løs.

Det skriver flere norske medier mandag, heriblandt VG.

Fundet skete i forbindelse med optagelserne til en ny dokumentarserie om ulykken, der kostede 852 mennesker livet.

Ved hjælp af dykkerrobotten fandt tv-holdet et hul, der måler fire meter i højden og 1,2 meter i bredden.

Professor i maritim teknik Jørgen Amdahl, der medvirker i dokumentaren, mener, at fundet giver anledning til nye undersøgelser af forliset.

- Når man har fundet noget nyt, forpligter man sig efter min mening til at undersøge det og prøve at komme med en forklaring, siger han ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge Jørgen Amdahl må hullet være påført færgen med en kraft på mellem 500 og 600 ton.

Ingen har været nede ved skroget, siden der i 1995 blev indgået en gravfredspagt mellem Finland, Estland, Letland, Danmark, Rusland og Storbritannien.

Ifølge aftalen er "Estonia" fredet som gravplads. Dermed er al dykning ved vraget forbudt.

I Estland er man enig i, at de nye fund bør undersøges nærmere.

- Hvorvidt denne skade havde noget at gøre med tragedien, må vores tekniske eksperter vurdere nærmere. Så må politikerne afgøre, om der er behov for yderligere undersøgelser, siger Mart Luik, der er rådgiver for den estiske udenrigsminister.

Havarikommissionen slog efter tragedien fast, at det var den løsrevne bovport, som var årsagen til, at skibet sank.

Det har dog været et mysterium for mange, hvordan færgen kunne synke på under en time.

I en fælles erklæring understreger regeringslederne i Finland, Sverige og Estland, at de har tillid til konklusionerne i havarikommissionens rapport fra 1997.

De nye oplysninger vil dog alligevel blive gennemgået, understreger de. Det skal dog ske i henhold til gravfredsaftalen.

- Den grundlæggende hensigt med denne aftale er at beskytte "M/S Estonia" som sidste hvilested for ofrene for katastrofen mod enhver forstyrrende aktivitet.

- Vores lande vil arbejde tæt sammen i denne sag, og Estland - som flagstat - skal lede processen, hedder det i erklæringen.

Dokumentarserien "Estonia - fundet, der ændrer alt" kan ses på streamingtjenesten Dplay.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?