Annonce
Udland

Ellemann er på svær opgave for at sikre Vestager toppost

Økonomiminister Jakob Elleman-Jensen (V) skal fredag og lørdag på en svær opgave i Spanien. Her skal EU-landenes ministre diskutere, hvem der skal have topposten i Den Europæiske Investeringsbank. Vestager har fået hård konkurrence fra den spanske økonomiminister, der selv leder mødet (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ellemann-Jensen og Vestager er på en svær udebane, når toppost som bankchef skal diskuteres på møde i Spanien.

Det kommer formentlig til at føles lidt som at spille på udebane mod Real Madrid, når økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Margrethe Vestager i denne uge tager til Spanien. Her skal de kæmpe for en ny international toppost til Vestager.

Vestager går efter at blive den næste chef for Den Europæiske Investeringsbank. Og hun er et god bud, mener Ellemann-Jensen:

- Først og fremmest, så er Vestager en god kandidat for Europa. At sidde for bordenden i Den Europæiske Investeringsbank kræver en stor indsigt og erfaring med det europæiske samarbejde. Det har Vestager i den grad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, at der er en bred anerkendelse af hendes evner - både herhjemme og internationalt. Det er derfor, vi arbejder for Vestagers kandidatur, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Margrethe Vestager har taget orlov fra EU-Kommissionen for at gå efter posten. I Bruxelles var forventningen oprindelig, at hun formentlig ville få den. Men Vestager har siden fået hård konkurrence fra Spaniens erfarne økonomiminister, Nadia Calviño.

Spanien har i øjeblikket formandskabet for EU. Derfor foregår en række ministermøder i dette halvår i Spanien. Det betyder, at det er Nadia Calviño selv, der skal lede mødet fredag og lørdag.

Så mens Nadia Calviño i overført betydning skænker vinen op for ministrene til middagen ved mødet, så må Vestager holde sig i korridorerne og forsøge at fange ministrene i pauserne.

Også Ellemann er på en svær opgave som ny økonomiminister, der ikke har haft en længere periode til at dyrke forbindelserne til de andre EU-landes økonomi- og finansministre. Men regeringen vil kæmpe for Vestagers chance, siger han.

- Regeringen bakker fuldt og helt op om Vestager, som også vil være til stede som del af min delegation. Så hun har mulighed for at tale med relevante ministre og fortælle dem om hendes kandidatur, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Reelt bliver det afgørende, hvordan Tyskland og Frankrig stiller sig. Samt hvad Italien gør. Det skyldes de særlige stemmeregler i bankens styrelsesråd, som udgøres af ministre fra de 27 EU-lande.

Et kvalificeret flertal i styrelsesrådet kræver både 18 stemmer og 68 procent af den tegnede kapital.

Det vil reelt sige, at Vestager skal have to af de tre store lande med om bord. Det vil formentlig sige Tyskland og Frankrig. Hvis de er med, så kan det betyde, at Italien trækker landets egen kandidat og støtter op om Vestager.

Hverken Tyskland eller Frankrig har dog meldt klart ud, hvem de støtter. Men rygterne fra Berlin og Paris går ikke Vestagers vej forud for mødet.

Jakob Ellemann-Jensen håber dog, at Vestagers evner og erfaring fra EU-Kommissionen vil gøre udslaget.

- Vestager er en meget stærk kandidat, og vi er overbeviste om, at hun er det bedste bud, siger han.

Det er ikke sikkert, at der træffes en endelig beslutning på mødet. En løsning kan blive, at kandidatfeltet snævres ind, og beslutningen først træffes efter yderligere konsultationer med ministrene.

/ritzau/

  • Ellemann er på svær opgave for at sikre Vestager toppost
    Økonomiminister Jakob Elleman-Jensen (V) skal fredag og lørdag på en svær opgave i Spanien. Her skal EU-landenes ministre diskutere, hvem der skal have topposten i Den Europæiske Investeringsbank. Vestager har fået hård konkurrence fra den spanske økonomiminister, der selv leder mødet (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder