To eksplosioner i en russisk mine har kostet mindst otte mennesker livet, og myndighederne har nu mistet kontakten til 20 redningsarbejdere.
Myndighederne har mistet kontakten til 20 redningsfolk, der deltog i redningsarbejdet efter en gaseksplosion i en kulmine i Sibirien.
Mindst otte blev dræbt og 24 blev kvæstet ved eksplosionen i kulminen, der ligger i byen Mesjduretjensk i regionen Kemerovo.
Det lykkedes for de fleste af de 312 arbejdere i minen at slippe ud, men 64 var spærret ind i under jorden.
Under redningsarbejdet skete endnu en eksplosion, hvorefter kontakten til de 20 redningsfolk forsvandt, oplyser det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
/ritzau/Reuters